Freden ved Brömsebro
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Freden ved Brömsebro, afsluttede Torstenson-krigen fra 1643 til den 13. August 1645. Krigen var startet med Christian IV's uheldig krigsførelse i Tyskland og landets svage økonomi, hvor kongen skruede tolden i de danske farvande i vejret, til stor raseri for de søfartende nationer England og Nederlandene. Svenskerne følte sig stukket i ryggen, der førte til en lynangreb ledt af den svenske general Lennart Torstenson. Generalen trængte op igennem Jylland, mens et angreb blev ført ned i Skåne fra Sverige. Sveriges militære overmagt var synlig, og Danmark kunne kun give sig overfor svenskernes krav.
De danske forhandlinger blev ført af Corfitz Ulfeldt, kongens svigersøn. De svenske forhandlere var rigshofmesteren Axel Oxenstierna, Sveriges egentlige regent. Forhandlingerne, der varede mange måneder, foregik omkring den dansk-svenske grænse ved Brömsebækken, et lille vandløb mellem Blekinge og Småland. Udvekslingen af traktater foregik med mange ceremonier på en lille bitte ø midt i bækløbet. Freden betød afståelsen af en række grænselandskaber, den midlertidige afståelse af Halland, samt tabet af Gotland og Øsel. Det sidste betød nationalt set intet, men kan ses som det afgørende, for det markerede at slaget om Østersøen var tabt.
[redigér] Kilde
Kjærsgaards Danmarkshistorie 2. ISBN 87-15-08350
