Fokas-søjlen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fokas-søjlen er en søjle i Forum Romanum i Rom. Den kan ses foran Rostraen og er rejst til minde om den byzantinske kejser Fokas 1. august 608. Dermed er søjlen den sidste tilføjelse til Forum Romanum. Den kannelerede korinthiske søjle er 13,6 m høj og placeret på en sokkel af hvid marmor, og den er muligvis udført allerede i det 2. århundrede. Det kvadratiske murstensfundament var oprindelig ikke synligt, men blev gravet fri i forbindelse med udgravninger i det 19. århundrede af den ældre brolægning fra Augustus' tid.
Den eksakte anledning til denne æresbevisning er ukendt, selv om Fokas formelt havde doneret Panteon til pave Bonaficius IV, som indviede den til alle hellige martyrer, som også jomfru Maria blev knyttet til i middelalderen. Oven på søjlens kapitæl lod Smaragdus, eksark af Ravenna, opstille en "blændende" forgyldt statue af Fokas, men den stod der sandsynligvis ikke ret længe. I oktober 610 blev Fokas, selv tronraner af ringe herkomst, forrådt og taget til fange, torteret, myrdet og voldsomt sønderlemmet, og derefter blev hans statuer ødelagt overalt. Frem for at vise den pavelige taknemmelighed, som det ind imellem overfladisk er udlagt, var den forgyldte statue mere sandsynligt et symbol på den kejserlige suverænitet over Rom, der dog var stærkt svækket som følge af langobardernes pres, og som et personligt udtryk for taknemmelighed fra Smaragdus, som var blevet hentet tilbage fra en langvarig landsforvisning og stod i gæld til kejseren for genindsættelsen i positionen med magten over Ravenna.
Søjlen blev genbrugt fra den oprindelige anvendelse som basis for en statue indviet til kejser Diocletian: Den tidligere inskription var mejslet væk for at give plads til den nuværende tekst.
Søjlen er bevaret på sin oprindelige plads (hvor den blev brugt til Fokas-statuen). Dens isolerede, fritstående placering mellem ruinerne har altid gjort den til et kendemærke i Forum, og den optræder ofte på vedutmalerier og stik. Terrænets hævning på grund af påfyldte kulturlag havde fuldstændigt begravet soklen på den tid, da Giuseppe Vasi og Giambattista Piranesi udførte stik og raderinger af søjlen i midten af det 18. århundrede.
