Eugenik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eugenik er arvehygiejne, men bliver desværre ofte og misvisende også kaldt racehygiejne.
Eugenik er i den biologiske videnskab et begreb, som har til formål at kortlægge arvemassen (arvelige sygdomme, genetiske defekter osv.) og på dette grundlag at forbedre en befolknings samlede arvemasse ved forskellige foranstaltninger, herunder at begrænse og fremme børneavl for forskellige grupper.
Eugenikken introduceredes af den engelske forsker Sir Francis Galton (1822 - 1911). Eugenikken kan deles i to forskellige undergrupper: Negativ eugenik og positiv eugenik.
Den negative eugenik går ud på at begrænse børneavl, således at arvemæssige defekter og sygdomme undgås, hvorimod den positive eugenik går ud på at fremme børneavl hos mennesker med gode eller positive arvelige egenskaber.
Eugenik eksisterer allerede i et vist omfang i Danmark, f.eks i straffelovens paragraf 210, der forbyder incest og i ægteskabslovgivningen, der forbyder nære familiemedlemmer at blive gift med hinanden. Den eksisterer også som fosterdiagnostik, hvor vordende forældre kan vælge børn fra med f.eks. Downs syndrom. Nogle mener også, at socialpolitikken og børnepolitikken er eugenisk, idet nogle grupper har større fordel af økonomisk støtte til børn end andre grupper, og at de grupper, der har størst økonomisk fordel heraf, føder flest børn. Om dette er er eugenik er stærkt omdiskuteret.
Blandt kendte danskere, der var tidlige fortalere for arvehygiejne, findes bl.a. forfatterinden og kvindesagsforkæmperen Thit Jensen (1876-1957). I romanen Storken fra 1929 skriver hun:
- "Ogsaa Samfundet nærer den barnlige Tro, naar man tager Barnet fra Sumpen, straks kan de faa et Menneske ud af det, de regner ikke med at Tyvens Sæd i Allemandspigens Skød er formet, supernegativt, før det blev født."
Begrebet eugenik har siden 1933 haft en ubehagelig klang. I racepolitikken, der var en vigtig del af den nazistiske ideologi, lå et ønske om "forædling" af det tyske folk. Dette skulle ske ved eugenik, der konkret betød, at man steriliserede, kastrerede eller dræbte mennesker, der var uønskede - herunder handicappede, homoseksuelle, jøder og sigøjnere.
Begrebet er igen på vej i brug, dels som et argument for genmanipulation i den menneskelige arvemasse, dels som et argument for at modvirke arvemassens forringelse ved bl.a. økonomisk foranstaltninger. Det sidste argumenterer bl.a. Helmuth Nyborg for (dansk professor ved Aarhus Universitet).
