Ertebølletiden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ertebøllekultur, Ertebølletid, Ertebølleperiode der ligger i Mesolitikum, mellemstenalderen eller ældre stenalder der er den meget lange periode af stenalderen, hvor menneskene overvejende levede af jagt og fiskeri, m.a.o.: de var, hvad man kan betegne som højt specialiserede jægere og samlere. Ertebølletiden er slutningen af den såkaldte jægerstenalder.
Ertebøllekulturen er opkaldt efter den store skaldynge, også kaldt køkkenmødding der blev fundet ved Ertebølle ved Limfjorden.
Knoglernes isotopsammensætning er for datidens mennesker omtrent den samme, som man kender den fra nogle grupper af eskimoer, der som bekendt levede fortrinsvis af havpattedyr.
Betegnelsen fiskestenalder kan man finde i Politikens og Gyldendals Danmarkshistorie (Bind 1 redigeret af Jørgen Jensen). Her fremgår det af en billedtekst "Senere hen i stenalderen blev fisk og havdyr (sæler) den helt dominerende kost. Den sidste del af jægerstenalderen burde derfor snarere kaldes fiskestenalderen". Der er ikke her tegn på at fiskestenalder er en "officiel" betegnelse.
Fiskestenalderen, hvis man altså kan tale om en sådan - fulgte efter jægerstenalderen og blev efterfulgt af bondestenalderen.
Man fældede lind i skoven for at få bast til bl.a. fiskenet, og man huggede hassel for at få grene til fiskeruser og køkkenværktøj.
 |
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
