Elvira Madigan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Elvira Madigan

Elvira Madigan (4. december, 1867 – 20. juli, 1889) (født: Hedvig Antoinette Isabella Eleonore Jensen i Sankt Maria sogn i Flensborg, Slesvig) var kunstnernavnet på en cirkusartist og linedanserinde, mest kendt for hendes hemmelige og til slut fatale kærlighedsaffære med den svenske dragonløjtnant Sixten Sparre.

[redigér] Barndom

Hedvigs mor, Eleonora (Laura) Cecilie Christine Marie Olsen (født: 29. maj 1850 – 17 år da Hedvig blev født), kom fra Finland. Hedvigs far var den danske Frederik Jensen. Forældrene mødte hinanden i Cirque du Nord, cirkuset hvor de begge arbejdede, Eleonora som linedanser og Frederik som akrobat. Da Hedvig skulle fødes, tog også Frederik orlov fra cirkusarbejde, selv om det betød, at han mistede sit job. Et par år efter at Hedvig (Elvira Madigan) var født, døde Frederik, og moderen stod alene tilbage med datteren. Moderen arbejdede på dette tidspunkt i cirkuset Cirque François Loissset, hvor også amerikaneren John Madigan fra Indiana var tilknyttet. John og Eleonora dannede par, men blev dog først gift mange år senere i 1892. Han var parforcerytter og lærte senere Hedvig at ride. Hedvig havde selv sin cirkusdebut som femårig.

[redigér] Cirkusprinsesse

I 1879 grundlagde John Madigan og Eleonora Olsen deres eget lille cirkus, Cirkus Madigan, hvor Hedvig og en stedsøster optrådte som "søstrene Elvira og Gisella Madigan", begge som linedanserinder. Cirkuset turnerede i Skandinavien og kom i 1886 til Tivoli i København hvor de optrådte for kong Christian IX, som præmierede dem med et guldkors. Cirkuset med de to linedanserinder fik stor succes og optrådte over det meste af Europa, i Paris, London, Berlin, Bruxelles, Amsterdam og endda Odessa. I 1888 kom cirkuset til Kristianstad i Skåne, hvor den svenske adelsmand og løjtnant af det Skånska Dragonregementet Sixten Sparre kom for at overvære forestillingen. Han blev straks så betaget af den unge Hedvig, at han kom tilbage næsten hver aften og igen den følgende sommer, da cirkuset var i Ljungbyhed. Sammen indledte de et forhold, som dog måtte holdes hemmeligt både for Hedvigs mor og stedfar såvel som Sixten kone, eftersom han allerede var gift og havde to børn.

[redigér] Flugten

De fortsatte med at holde kontakt gennem brevveksling indtil den 22. juni 1889, hvor cirkuset var kommet til Sundsvall i det nordlige Sverige. Her fik Hedvig et brev fra Sixten, hvori han skrev, at han var nyskilt fra sin kone, og han ventede på Hedvig ved jernbanestationen i Bollnäs. Hedvig pantsatte sine smykker og stak af. Sammen med Sixten, der var deserteret fra sit regiment, tog de først til Stockholm og derfra videre med tog til København og dernæst til Svendborg hvor de indlogerede sig på et hotel som bryllupsrejsende.

Den 15. juli 1889 kom Cirkus Bergman til Svendborg, hvorefter parret af frygt for at blive genkendt tog til Troense, en landsby på den nordøstlige del af øen Tåsinge, hvor de bosatte sig på et sommerpensionat. Deres penge var opbrugt, Sixten havde sendt et telegram hjem til sin familie for at spørge om flere penge, men havde fået afslag. Han var allerede havnet i dyb gæld efter andre eskapader. Uden penge og uden fremtidsudsigter sagde parret den 20. juli, at de ville tage på en lille skovtur, og de fik pakket en madkurv til at tage med. De tog til Nørreskoven, hvor Sixten først skød Elvira og dernæst sig selv.

Øresundsposten (25. juli 1889) beskrev deres sidste timer således:

Derefter er de kun blevet set i live i et hus ved Nørreskov, hvor de fik et glas vand. Gennem et sumpet krat var de kommet til en lille åben plads, hvor de, under nogle små bøgetræer, havde spist deres mad. Madkurven var tom. Under dem lå et tæppe og desuden fandt man en paraply og en parasol. Han lå til venstre for hende, ramt af et revolverskud i højre tinding, hun var såret af et lignende skud i venstre tinding. Det var åbenbart, at han havde skudt hende og derefter sig selv, thi hendes arme var foldet sammen over brystet, og hans lå udstrakt ved siden af sammen med våbnet. Begges ansigtsudtryk var ganske rolige.

[redigér] Gravsted

Parret er begravet på Landet Kirkegård. Desuden er opstillet et mindesmærke i Nørreskov, hvor deres lig blev fundet. De oprindelige gravsten fra 1889 var af to forskellige farver, Hedvigs hvid og Sixtens gråsort. På 75 årsdagen i 1964 blev gravstenene udskiftet med en stor gravsten, der også angav Hedvigs kunstnernavn, Elvira Madigan. I 1999 blev området renoveret, de gamle gravsten blev igen taget i brug, men vendt mod øst. Desuden blev opsat en mindeplade med ordene:

ELVIRA MADIGAN og SIXTEN SPARRE

På dette sted begravedes lørdag den 27. juli 1889 linedanserinden Hedvig Jensen, bedre kendt som Elvira Madigan, og den svenske løjtnant Sixten Sparre.

Parret var nogle dage forinden blevet fundet døde i Nørreskov få km herfra efter forsvinden og flugt fra Sverige. Her havde hun været stjerneartist i sin stedfader John Madigans cirkus, hvor Sixten Sparre havde set hende og var blevet forelsket i hende.

Uden forældrenes viden havde Elvira Madigan og Sixten Sparre haft brevkontakt et års tid. I juni 1889 forlod hun cirkus under dets ophold i Sundsvall og flygtede med Sixten Sparre til Danmark. Efter en måned i Svendborg rejste de to den 15. juli til Taasinge, hvor de lejede sig ind i et hus i Troense.

Da parrets kærlighedshistorie ikke havde nogen fremtid for sig, endte flugten til Taasinge nogle dage senere tragisk med, at han under en udflugt i Nørreskoven med sin tjenesterevolver skød hende og sig selv. Hun blev 21 år, han 35.

Begravelsen blev forrettet af sognepræst Vilhelm Schousboe i nærvær af et stort følge.

Hedvig Antoinette Isabella Eleonore Jensen blev født den 4. december 1867 i Flensborg som datter af artisterne Frederik Jensen og Eleonora (kaldet Laura) Cecilia Christina Maria Olsen. Først i 1892 giftede moderen sig med John Madigan.

Der er tradition for, at brudene, som bliver viet i Landet kirke, lægger deres brudebuket på Hedvigs grav, for på denne måde at give hende den, som hun aldrig fik i levende live. Gravstedet er også et yndet turistmål for danske, tyske og især svenske tilrejsende.

[redigér] Film

Historien danner baggrund for flere film, ligesom Mozarts klaverkoncert nr. 21 i C-dur, som bruges i den svenske film fra 1967, nu ofte kaldes Elvira Madigan.

[redigér] Vise

Historien blev gendigtet af den svenske folkedigter Johan Lindström Saxon i visen ”Visan om Elvira Madigan” over melodien til en gammel svensk skillingsvise

Sorgeliga saker hända

Än i våra dar minsann,

Sorgeligast är dock denna-

Den om fröken Madigan.

Vacker var hon som en ängel

Ögon blå och kind så röd,

Smärt om livet som en stängel;

Men hon fick en grymmer död.

När hon dansade på lina

Lik en liten lärka glad,

Hördes bifallsropen vina

Ifrån fyllda bänkars rad.

Så kom greve löjtnant Sparre,

Vacker var han, utav börd,

Ögon lyste, hjärtan darre,

Och hans kärleksbön blef hörd.

Greve Sparre han var gifter,

Barn och maka hade han,

Men från dessa han nu rymde,

Med Elvira Madigan.

Så till Danmark styrdes färden.

Men det tog ett sorgligt slut,

Ty långt ut i vida världen

Tänkte de att slå sig ut.

Men se slut var deras pengar,

Ingenting att leva av!

För att undgå ödets strängar

Bygga de sitt bo i grav.

Och pistolen, full av smärta,

Greven tar och sikte tog

Mot Elviras unga hjärta:

Knappt hon andas, förr’n hon dog.

Ack mig hör, Ni ungdomsglada,

Tänk på dem och se er för

Att Ni ej i blod få bada

Ni och en gång, förr’n Ni dör.

[redigér] Kuriosum

Elvira Madigan er også navnet på et svejtsisk dark-metal-band fra 1995.
Vejen, Landet Kirkegård ligger på, og som fører op til Nørreskov på Tåsinge, er siden blevet omdøbt til Elvira Madigans Vej.

[redigér] Se også

[redigér] Bøger

Ejbye-Ernst, Arne: Det danske Mayerlingdrama. København, 1954.
Enevig, Anders: Fakta om Elvira Madigan og Sixten Sparre. Odder 2005. ISBN 87-89191-67-6 * Jansen, Henrik M.: Elvira Madigan & Sixten Sparre: som samtiden opfattede dem – og 100 år senere. (Skrifter fra Svendborg og omegns Museum 21). Forlaget Misteltenen i-s, Svendborg, 1987
Møller-Pedersen, Poul Erik: Elvira Madigan. Hernovs Forlag, København 1978. ISBN 87-7215-404-7.
Per Arne Wåhlberg: Cirkus i Sverige, Carlsson Bokförlag, Stockholm, 1992, side 125 ff.