Dropkick Murpheys
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dropkick Murphys er et keltisk punk-band formet i de Irsk-katolske arbejderklasseområder i det sydlige Boston, Massachusetts. Musikken er en blanding af punk rock, oi!, irsk folkemusik, rock og hardcore punk. Blandt inspiratorerne regner man bands som Stiff Little Fingers, The Pogues og The Clash. Deres navn er taget fra et afvænningscenter.
[redigér] Bandets historie
Dropkick Murphys blev skabt i 1996 af forsangeren Mike McColgan, basguitaristen Ken Casey og guitaristen Rick Barton. Efter at en længere række trommeslagere havde været prøvet valgte bandet i 1997 at holde fast i Matt Kelly. Bandet udgav en række EP'er, og fik kontrakt på et fuldlængde-album hos Hellcat Records, resultatet blev Do or die, der udkom i 1997. Kort efter albummet udkom forlod forsangeren McColgan bandet, ifølge ham selv fordi han var ude af stand til at turnere. Han blev erstattet af Al Barr, den tidligere forsanger i The Bruisers. I 1999 udgav de deres andet album The Gang's All Here, og derefter forlod deres producer Lars Frederiksen (forsangeren i Rancid) ensemblet, og Barton forlod bandet efter at være blevet gift. James Lynch fra det lokale band Ducky Boys blev hans opfølger. Bandet blev udvidet med Marc Orrell som andenguitarist, sækkepibespilleren Spicy McHaggis og Ryan Foltz på mandolin og tinfløjte.
I 2001 udgav Dropkick Murphys albummet Sing Loud Sing Proud!. Albummet illustrerede deres nye lyd, og blandt andet det tidligere Pogues-medlem Shane MacGowan medvirkede på albummet. Deres næste album ved navn Blackout blev udgivet i 2003. Før albummet blev udgivet forlod McHaggis bandet for at blive gift, og Folz forlod bandet kort derefter. James "Scruffy" Wallace overtog på sækkepiben, Tim Brennan erstattede på mandolin og tinfløjte, og tilføjede en akustisk guitar i bandets instrumentliste. Deres nye album inkluderede hittet "Walk Away".
I 2005 udgav Dropkick Murphys "Singles Collection Volume 2", hvor de inkluderede covernumre, b-sider fra deres singler og andet materiale, der ikke kom med på de tidligere albums. Deres femte og seneste studiealbum er The Warrior's Code, også udgivet i 2005. Efter den efterfølgende turné har Dropkick Murphys meldt ud, at de tager en turnépause. Der er rygter om et sjette studiealbum, men bandet har bekræftet at dette først kommer på gaden i slutningen af 2006 eller starten af 2007.
[redigér] Diskografi
Fulde albums
År | Titel | Label |
1997 | Do or Die | Epitaph |
1999 | The Gang's All Here | Epitaph |
2001 | Sing Loud Sing Proud | Epitaph |
2002 | Live on St. Patrick's Day From Boston, MA | Epitaph |
2003 | Blackout | Epitaph |
2005 | The Warrior's Code | Epitaph |
EP'er
År | Titel | Label |
2004 | Tessie | Hellcat |
Singler
År | Titel | Label |
1997 | Boys on the Docks | Cyclone Records |
1997 | DKM/Ducky Boys Spilt | Flat Records |
1997 | DKM/Bruisers Split | Pogostick Records. |
1997 | DKM/Anti-Heros Split | TKO Records. |
1997 | Fire and Brimstone | Cyclone Records |
1997 | Tattoos & Scally Caps | GMM Records |
1998 | DKM/Oxymoron Split | Knockout Records |
1998 | Curse of Fallen Soul | TKO Records |
1998 | Early Years (UK) | rare |
2000 | DKM/H2O Split - This Is The Eastcoast (...Not L.A.) | Kun Japan |
Opsamlings-CD'er med øvrige musikere
År | Titel | Label |
1996 | Runt of the Litter, Vol. 2 | Fan Attic Records |
2004 | Rock Against Bush, Vol. 2 | Fat Wreck Chords |
DVD'er
År | Titel | Label |
2004 | On The Road With The Dropkick Murphys | Hellcat Records |