Dronning Dagmar
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dronning Dagmar - Prinsesse Margaretha af Böhmen - blev født i kongeborgen Vysehrad i Prag i slutningen af 1100-tallet. Nøjagtig hvornår vides ikke. Denne borg står stadig og er fantastisk at gå rundt i.
Dagmar var datter af Premysl Ottokar I - konge af Böhmen - og Edel af Meissen. Hun kom til Danmark og blev gift med Valdemar Sejr i 1205 - fødte Valdemar d. Unge i 1209 og døde d. 24. maj 1212. Den mand hun giftede sig med var "konge af guds nåde" og både over "de danske og de slaver". Det var det han kaldte sig og det var den politiske og religiøse vision - et dansk/slavisk storrige.
Dagmar kom til en meget anerkendt og velanskrevet konge i Europa. Hans far Valdemar d. Store og ærkebiskop Absalon havde fået helgenkåret Valdemars far, Knud Lavard - dette var med til at pointere "Konge af Guds nåde" og dermed kristendommens store betydning i Danmark.
Dronning Dagmar er i eftertiden blevet en sagnskikkelse som tillægges godhed, en folkevise fortæller, igennem adskillige vers, om hendes sygdom og død "udi Ribe" og slutter med "I Ringsted, der hviler dronning Dagmar".
