Den jugoslaviske borgerkrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Listeartikel Denne artikel består primært af lister og kunne trænge til mere løbende tekst.

Denne side er foreslået slettet Årsagen, samt evt. diskussion af samme, findes enten på listen over sider der bør slettes eller på denne sides diskussionsside.

[redigér] Den jugoslaviske borgerkrig – tidslinje

395: Romerriget deles ned gennem det kommende Jugoslavien.

6.-7. årh.: Sydslaviske stammer vandrer til Balkan.

8.-10. årh.: Indførelsen af kristendommen.

925-1102: Kroatien bliver et selvstændigt kongedømme – kommer herefter under Ungarn.

1077: Det første serbiske kongerige grundlægges.

1180: Bosnien bliver selvstændigt under Ban Kulin. Ban Kulin (1163-1204) var en magtfuld bosnisk monark. Hans regeringstid bliver set som Bosniens guldalder og storhedstid og han er en bosnisk folkehelt.

1217: Paven anerkender et nyt serbisk kongerige.

1331-55: Det serbiske storrige under Zar Dusans. Zar Dusans var Storserbiens første og eneste virkelige zar. Under hans regering nåede Serbien sit territoriale maksimum.

1355: De slovenske områder kommer under habsburgsk herredømme Det habsburgske rige erobrer og overtager Slovenien.

1389: Fyrst Lazar taber slaget mod Osmannerne ved Kosovo Polje. Fyrst Lazar er en serbisk helgen. Han levede fra 1329 og døde i kamp d 28/6 1389. Ifølge sagnene skulle han have fået besøg af profeten Elias, der fortalte at selve Jomfru Maria tilbød ham enten sejr i slaget eller evig salighed i himlen for ham og hans folk. Lazar valgte altså paradiset og tabte slaget.

1420: Dalmatien kommer under Venezias herredømme. Dalmatien er den sydlige del af Kroatien ud mod havet. Venezia er et tidligere navn for Venedig.

1459: Det sidste serbiske fyrstedømme bliver erobret af tyrkerne (muslimerne).

1463-81: Tyrkiet erobrer Bosnien-Hercegovina.

1527: Ungarn og Kroatien indlemmes i det habsburgske imperium.

1529: De tyrkiske erobringshære standses ved Wien. Tyrkerne har nu kontrol over hovedparten af Kroatien-Slavonien.

1578: Habsburgerne opretter forsvarszonen ”Vojna Krajina”.

1699: Karlowitz-traktaten: Kroatien-Slavonien igen under Habsburg-imperiet.

1798: Montenegro anerkendes som uafhængig stat.

1804-17: Som følge af serbisk oprør skabes delvist selvstyre.

1809-14: ”Den Illyriske Provins” oprettes som første jugoslaviske statsdannelse. Nationalismen tager sin begyndelse. Den Illyriske Provins danner en slags uofficiel grænse mellem landene i det kommende Jugoslavien. Denne splittelse starter folks blik på ”forskellighed”.

1815-1914: Dalmatien og Istrien under østrigsk herredømme. Istrien er den vestligste del af Kroatien.

1848: National-liberale revolutioner i Østrig og Ungarn. Kroatien og Slavonien kommer ind under Østrig. Liberalisme er et samfundssyn eller et politisk synspunkt hvorefter de enkelte mennesker skal have størst mulig økonomisk og politisk frihed uden indgreb fra statens side. Slavonien er i dag en del af Kroatien. Det ligger i den nord-østlige del af landet.

1867: Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn oprettes. Kroatien-Slavonien kommer igen under Ungarn.

1875: Der opstår oprør i Bosnien-Hercegovina.

1876: Serbien og Montenegro erklærer krig mod tyrkerne.

1878: Serbien og Montenegro bliver selvstændige.

1882: Serbien omdannes til et kongedømme.

1908: Bosnien-Hercegovina bliver en del af Østrig-Ungarn.

1912-13: Efter sejre i de to Balkan-krige udvides Serbien. De to Balkan-krige i 1912 og 1913 handlede om fordelingen af de tyrkisk-osmanniske områder i Makedonien, efter at det Osmanniske Imperium i 1908 var brudt sammen. Det Osmanniske rige, eller Det Ottomanske Rige, var et stort tyrkisk rige, der bredte sig over store dele af Asien, Europa og Afrika. Det Osmanniske rige overtog det gamle Østromerrige ved dets fald. Resterne af Det Osmanniske Rige smuldrede i 1923.

1914: Mordet i Sarajevo starter 1. Verdenskrig. Den østrigske tronarving Franz Ferdinan og hans kone bliver slået ihjel i Sarajevo. Østrig-Ungarn erklærer krig mod Serbien og dette starter 1. Verdenskrig. Senere bliver mange andre lande blandet ind i krigen med hver deres grunde og mål.

1917: Korfu-erklæringen om oprettelse af Jugoslavien som et konstitutionelt monarki efter krigen. Jugoslavien, der indtil videre kun har været en idé, udvikler sig.

1918-41: Det første Jugoslavien oprettes – indtil 1929 under navnet ”Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Kongerige”. Dette er ”Det Første Jugoslavien” og ikke det endelige Jugoslavien. Medlemslandene deler de magthavende poster mellem sig.

1928: I Beograd myrdes nogle kroatiske parlamentsmedlemmer.

1929: Der opstår kongeligt diktatur i det samlede Jugoslavien. Den serbiske Kong Aleksander overtager styringen af Jugoslavien som diktator.

1934: Kong Aleksander myrdes af Ustasa-agenter. Ustasa er en kroatisk nationalistisk bevægelse.

1939: Kroatien får vidtgående selvstyre efter et forlig med Serbien.

1941-45: Tyskland og tysklands allierede besætter Jugoslavien. Der oprettes en storkroatisk fascistisk stat. Ustasa- og Cetnikterrorister udfører massakrer på civilbefolkningen. Tito og hans tilhængere opretter AVNOJ, Det Antifascistiske Natiolråd. De sejrer i borger- og befrielseskrigen. Cetnik-terrorister er serbiske.

1945: Et nyt, det 2., Jugoslavien oprettes som en føderativ republik med Tito som ministerpræsident. En ministerpræsident er chef for en delstat. Han er altså ikke præsident over hele landet. En føderation er en stat som består af en sammenslutning af flere delstater med et vist selvstyre, fx Tyskland og USA.

1948: Jugoslavien bryder med Stalin. Stalin var en russisk diktator med ”forfølgelsesvanvid” og slog derfor alle mennesker, han havde den mindste mistro til, ihjel.

1953: En ny forfatning med selvforvaltningssystem oprettes. Tito bliver præsident.

1965: Økonomien bliver yderligere liberaliseret.

1966: Den serbiske indenrigsminister Rankovic afsættes.

1968: Studenteroprør i Beograd og Kosovo.

1971: Nationalistiske demonstranter i Kroatien fører til politiske udrensninger. Nationalisme er en stærk nationalfølelse som ofte er forbundet med forestillingen om at ens egen nation er bedre end andre el. har særlige rettigheder i forhold til dem.

1974: Ny forfatning med øget decentralisering. Decentral betyder spredt ud på flere mindre enheder.

1980: Tito dør og afløses af et kollektivt statspræsidium. Voksende økonomisk krise. Et præsidium er en ledelse, fx for en koncern eller et parlament. Kommer af latin praesidium, der betyder 'forsæde'.

1981: Uroen vokser i Kosovo.

1986: SANU-memorandummet bliver medvirkende årsag til en bølge af nationalisme i Serbien. Slobodan Milosevic bliver formand for kommunistpartiet i Serbien. SANU-memorandummet er et brev hvor folk fra Det Serbiske Akademi for Videnskab og Kunst. Det beskriver hvordan Serbien i forhold til de andre Jugoslaviske lande, især Kroatien og Slovenien, var ”dårligere stillet”.

1987: ”Økonomiske demonstrationer” i Beograd. Korruptionsskandale omkring Fikret Abdic og ”Agrokomerc” i Bosnien. Nationalistiske uroligheder i Kosovo. Milosevic vælges til Serbiens præsident. Fikret Abdic var hovedansvarlige i koncernen Agrokomerc hvor der var blevet svindlet for over 1 mia. $. Fikret Abdic blev senere politiker.

1988-89: Milosevic får kontrol med ledelsen i Kosovo, Vojvodina og Montenegro. Selvstyreordningen i Vojvodina og Kosovo ophæves. Der opstår storserbiske massedemonstrationer.

1989: Forbundsregeringen under Ante Markovic får gennemført økonomiske reformer. Fortsat albansk oprør i Kosovo. Ante Markovic var en kroatisk økonom og reformkommunist (Han var ikke ”betonkommunist”, men havde åbne øjne for forandringer). Han blev valgt til premierminister.

1990: De slovenske og senere også de kroatiske kommunister forlader partikongressen i Beograd. Frie flerpartivalg i delrepublikkerne bringer nationalistiske partier og præsidenter til magten i løbet af året. Generalstrejke i Kosovo mod den serbiske undertrykkelsespolitik. Etniske uroligheder i Kroatien. Serberne danner illegale militser og autonome enheder. En milits er en militær forsvarsstyrke hvis medlemmer passer deres civile arbejde og med regelmæssige mellemrum indkaldes til tjeneste.

1991: Spegelj-affæren afslører ulovlige kroatiske våbensmuglinger. JNA kræver afvæbning af alle militser i Kroatien. Parlamenterne i Kroatien og Slovenien vedtager resolutioner om en opløsning af Jugoslavien. Demonstrationer i Serbien mod Milosevic-regeringens pressecensur under trykkes brutalt. Hærledelsens og statspræsident Jovic’s forslag om indførelse af undtagelsestilstand afvises d. 18/3 1991 af et flertal i statspræsidiet, der derefter ophører med at fungere. Blodige sammenstød mellem serbere og kroatere i Kroatien kulminerer med massakren i Borovo Selo den 1. -2. maj. Serberne udråber en selvstyrende Krajina-republik. USA og EF fastholder at Jugoslavien skal forblive samlet. Slovenien og Kroatien erklærer sig fri uafhængige d. 25/6 1991. 10-dageskrigen i Slovenien indledes d. 27/6. EF indfører våbenembargo mod Jugoslavien. Brioni-aftalen d. 8/7 standser krigen i Slovenien. JNA indleder den åbne krig i Kroatien den 15/7. Etniske udrenselser. Efter en massiv JNA-offensiv erobres Vukovar i oktober. Serbiske områder i Bosnien erklæres autonome. Våbenhvile i Kroatien i december efter FN-mægling. Martin Spegelj var kroatisk forsvarsminister der smuglede våben i et forsøg på et komplot mod JNA (Den Jugoslaviske Folkehær) i Kroatien. Pressecensur er kontrol og slettelse af evt. oplysninger, der ikke må komme ud til folket, i TV, aviser, m.m. Våbenembargo er forbud mod indførelse af våben i et eller flere lande. Brioni-aftalen var en aftale mellem Slovenien og resten af Jugoslavien, som gav Slovenien lov til at løsrive sig. Vukovar er en by i Kroatien.

1992: Fredsaftale i Kroatien d 2/1 1992 under kontrol af FN’s fredsbevarende UNPROFOR(United Natiens Protection Force)-tropper. EF anerkender d 15/1 Slovenien og Kroatien som selvstændige stater. På en EF-arrangeret konference i Lissabon afviser præsident Izetbegovic (præsident i Bosnien-Hercegovina) et EF-forslag om en opdeling af Bosnien i etniske områder. Bosnisk folkeafstemning d 1/3 1992 om uafhængighed boykottes af serberne, der udråber deres egen ”Republika Srpska” i Bosnien. Bosnien-Hercegovina anerkendes internationalt d. 6/4 1992 som selvstændigt. Krigen begynder. Serbisk offensiv med bombardementer, belejring af Sarajevo og andre byer samt etniske udrensninger. Serbien og Montenegro danner en ny jugoslavisk forbundsrepublik. Brødkø-massakren i Sarajevo d 27/5 1992 medfører internationale sanktioner mod det nye Jugoslavien. Kroater i Bosnien danner det autonome ”Herceg-Bosna”. Efter TV-optagelser fra serbiske fangelejre beslutter FN’s Sikkerhedsråd at sende UNPROFOR-styrker til Bosnien for bl.a. at åbne lufthavnen i Sarajevo. Milosevic vinder præsidentvalget over Panic i december. FN anmoder NATO om at forberede militære skridt i Bosnien. Brødkø-massakren skete da en mængde morter-granater blev smidt ind på et torv hvor masser af folk stod i kø for at købe brød. 27 mennesker døde. Gerningsmændene var af serbisk nationalitet.

1993: Åben krig mellem oprørske kroater og den bosniske regeringshær i april. Kroatisk belejring af Mostar. Vance-Owen-planen accepteres den 2/5, men forkastes senere af de bosniske serbere. FN erklærer den 22/5. de 6 belejrede bosniske enklaver for ”sikrede zoner”. En ny fredsplan afvises af Karadzic-regering. Fredsdemonstrationer i Serbien. Efter trusler om NATO-luftangreb i august trækkes de serbiske styrker bort fra Igman-bjerget uden for Sarajevo. Kroatiske granater ødelægger den gamle bro i Mostar. FN opretter en international krigsforbryderdomstol i Haag. Mostar er hovedstad i Bosnien-Hercegovina. Cyrus Vance og Sir Robert Owen var fredsmæglere for henholdsvis FN og EF. En enklave er et område eller en befolkningsgruppe der er omringet af et fremmed område. Radovan Karadzic var Republika Srpskas præsident, der stod for mange etniske udrensninger.

1994: En ny massakre i Sarajevo d 5/2 1994 får det internationale samfund til at kræve alle tunge våben 20 km væk fra byen. USA får gennemtvunget en fredsaftale og en konføderationsaftale mellem de bosniske kroater og den bosniske regering d 18/3 1994. Byen Mostar kommer under EU-administration. Et nyt fredsforslag fra den internationale ”Kontaktgruppe” afvises af de bosniske serbere. Nyt serbisk angreb på Gorazde medfører NATO-trusler, hvorefter FN-soldater holdes gidsler. Gorazde er en by i Bosnien-Hercegovina.

1995: Våbenhvile, der nogenlunde overholdes indtil maj. Bosnisk offensiv. I maj erobrer den kroatiske hær Vestslavonien. Srebenica erobres af den bosnisk-serbiske hær d 11/7 1995 med efterfølgende etniske udrensninger og massakrer. D. 4/8 indleder den kroatiske hær ”Operation Storm” og generobrer på kort tid Krajina. Serbisk masseflugt. Efter nye massakrer på civilbefolkningen i Sarajevo indleder NATO-fly massive bombardementer af serbiske stillinger. De bosniske serbere tvinges til at frigive FN-gidslerne og trække de tunge våben bort fra Sarajevo. En større bosnisk og kroatisk modoffensiv tvinger serberne ud af Bihac og det nordvestlige Bosnien. Våbenhvile d. 12/10 1995. Dayton-fredsaftalen vedtages af alle parter d. 21/11 og underskrives i Paris d. 14/12 1995.

1996: Sammenstød mellem kroater og muslimer i Mostar. 60.000 serbere forlader de serbiske forstæder omkring Sarajevo. Fredsaftalens militære del gennemføres, men den civile del volder fortsat store problemer. Flygtninge, der forsøger at vende tilbage til deres hjem, chikaneres. Efter et lokalvalg i Mostar d 30/6 1996. Med SDA-sejr boykottes byrådsarbejdet af kroatiske nationalister. Først efter voldsomt internationalt pres bøjer kroaterne sig. Den internationale Krigsforbryderdomstol udsender arrestordre mod Karadzic og Mladic d 11/7 1996. Karadzic træder tilbage fra sine politiske poster d 20/7 1996. Efter pres fra USA nedlægges den kroatiske udbryderstat ”Herceg-Bosna” formelt. OSCE beslutter at udskyde kommunevalgene til foråret 1997. Ved valgene i Bosnien-Hercegovina d. 14/9 går de fleste stemmer til de 3 nationalistiske partier, SDA, SDS og HDZ. Den 12/12 forlænger FN's sikkerhedsråd NATOs mandat i Bosnien. IFOR skifter navn til SFOR (Stabilization Force) den 20/12.

1997: De første krigsforbrydere i Kroation og Bosnien anholdes og sendes til krigsforbryderdomstolen i Haag. SFOR besætter flere tv- og sendemaster i Bosnien for at sikre den frie presse i landet. Den serbiske præsident Milosevic går af efter to perioder som landets leder. Han vælges til præsident for Jugoslavien (føderationen mellem Serbien og Kosovo).