Den hellige gral
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den hellige gral er et magisk bæger, der ifølge legenden blev brugt af Jesus Kristus ved den sidste nadver og senere til at opsamle hans blod i under korsfæstelsen.
Ordet gral er ikke fuldstændigt forklaret, etymologisk set, men man er nået så langt, at det må være det occitanske grazal eller tidligt franske graal, der begge betyder "kar" eller "fad". Det er mere usikkert, om man kan gå længere tilbage og lade det stamme fra græsk krater = "vinblandingskar", som så over latin cratalis/gradalis = "kar", "fad" eller "bæger" kan være nået til de franske lande.
I sagnkredsen om Kong Arthur er gralen den genstand, som ridderne af det runde bord stræber efter at finde.
Jagten på den hellige gral kan muligvis ses som et litterært billede på kristen stræben, eller ligefrem på korstogene. Samtidig har gralen tydelige hedenske forbilleder i kelternes hellige kar, hvoraf Gundestrupkarret der er fundet her i Danmark, er det smukkeste eksempel. Kelterne brugte hellige kar i religiøse ceremonier helt tilbage i bronzealderen.
[redigér] Gralen i moderne litteratur
Gralsmotivet er benyttet i adskillige bøger, således væsentligt i Dan Browns sællert Da Vinci Mysteriet, hvori det postuleres, at gralen er en kvinde, nemlig Maria Magdalene.
