Danske fodboldbrødre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danske fodboldbrødre: Om det er den genetiske arv eller det sociale miljø, der ligger til grund for forholdet – eller et samspil mellem begge faktorer – kan det være vanskeligt at opnå enighed om, men faktum er, at der gennem den nyere historie har været adskillige brødrepar, hvor begge har haft succes med at spille fodbold på eliteniveau. Det gælder fx følgende:
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Brødrene Laudrup
Michael Laudrup (f. 1964) og Brian Laudrup (f. 1969) – Brødrene Laudrup er født ind i en fodboldfamilie som sønner af landsholdspilleren Finn Laudrup, der var en teknisk stærk offensivspiller i Vanløse, Brøndby, KB, Brønshøj samt under et kortere ophold i østrisk fodbold. Han fik 20 A-landskampe i 1960’erne og 70’erne. Begge hans sønner var kendetegnet af spil af stor elegance og overblik og det højeste tekniske niveau. Det er to af de største fodboldtalenter, nationen har fostret.
Michael fik efter sin debut i Brøndby IF en stor international klubkarriere i S.S. Lazio, Juventus FC, FC Barcelona, Real Madrid CF, og Ajax Amsterdam. Han spillede 104 landskampe, scorede 37 mål og blev af DBU 2006 kåret som Danmarks bedste spiller gennem tiderne. En af de 7 øvrige nominerede til titlen var lillebroderen, Brian. Michael debuterede på landsholdet på sin 18-års fødselsdag i 1982 og spillede som sin bror sin sidste landskamp mod Brasilien i kvartfinalen ved verdensmesterskabet i 1998.
Michael Laudrup har været anvendt som "hængende angriber", og som forreste eller venstre midtbane. Størst succes har han haft i sine år i Barcelona og Real Madrid. Han blev spansk mester med Barcelona 1991, 1992, 1993 og 1994. 1992 vandt han sammen med holdet Europacuppen for mesterhold (nu Champions League). Efter et kontrovercielt skifte til Real Madrid sommeren 1994 blev han mester med sin nye klub 1995. Han er desuden blevet italiensk mester med Juventus 1986 og hollandsk mester med Ajax 1998.
Michael Laudrup er to gange (1992 og 1993) blevet kåret som den bedste spiller i spansk fodbold. To gange har Michael Laudrup modtaget prisen som Årets Fodboldspiller i Danmark (1982 og 1985). I 2004 blev Michael Laudrup udpeget af Pelé til FIFA 100 - en liste over 125 af de bedste, nulevende spillere. Det skete i forbindelse med FIFA's 100-års jubilæum. Den største tyske fodboldstjerne (og siden fodboldleder) gennem tiderne Franz Beckenbauer har udtalt, at Pelé var verdens bedste fodboldspiller i 1960'erne, Johan Cruyff var den bedste i 1970'erne og Diego Maradona var bedst i 1980'erne, men Michal Laudrup var det i 1990'erne. Michael Laudrups største styrke på banen var en helt sublim boldomgang, gode driblinger, en stor opfindsomhed i spillet og de overraskende, ofte målgivende, afleveringer over kort afstand. Hans taktiske forståelse var også i særklasse. I sine sene år i karrieren var han altid holdets omdrejningspunkt i det opbyggende spil. Hans svagheder lå i hovedspillet, i nærkampstyrken og i skudstyrken fra distancen.
Da Michael Laudrup spillede under Johan Cruyffs ledelse i Barcelona, udtalte Cruyff, at Michael Laudrup var verdensmester til træning, men ikke ydede 100% i kampene. Hans mål var at få Laudrup til at yde 100% i hver kamp. Cruyff sagde dog samtidig, at Laudrup, når han spillede på "80% af sin maksimale ydelse", stadig var holdets suverænt bedste spiller. Det var på et tidspunkt, hvor Barcelona var europas førende fodboldhold. Kontroverser mellem Cruyff og Laudrup har i pressen været udlagt som årsagen til Laudrups skifte til Real Madrid.
Brian Laudrup har spillet i Brøndby IF, Bayer Uerdingen, Bayern München, AC Fiorentina, AC Milan, Glasgow Rangers, Chelsea, FC København og Ajax Amsterdam. Han spillede 82 A-landskampe og scorede 21 mål. Han blev europamester i 1992. Klubmæssigt havde han størst succes i sine fire sæsoner i Glasgow Rangers, hvor han to gange blev kåret som turneringens bedste spiller. Brian Laudrup har været benyttet som højre fløj og som “hængende angriber”.
Brian Laudrup blev valgt som Årets Fodboldspiller i Danmark i 1989, 1992, 1995 og 1997. Han blev lige som sin bror udtaget til Pelé's FIFA 100-hold i 2004, formodentlig især på grund af sit spil under VM-slutrunden i Frankrig 1998, hvor begge Laudrup-brødre efterfølgende blev udtaget til turneringens "all stars-hold".
Brian Laudrup har ikke haft ubetinget succes i alle de europæiske klubber, han har spillet for. Kun opholdene i Glasgow Rangers og Ajax Amsterdam kan siges at have været decideret vellykkede. Til gengæld var han i en årrække en helt afgørende spiller for det danske landshold. Hans force var de snævre og skarpe driblinger samt indlæg fra fløjen og baglinjen til medspillerne i og uden for modstandernes målfelt. Han var også selv en god afslutter og scorede mange mål. Brian Laudrup valgte lige som Michael i en periode ikke at spille på landsholdet på grund af en uoverensstemmelse med den nye cheftræner, Richard Møller Nielsen. Brians fravær varede dog mindre end et år, mens Michael først vendte tilbage efter tre års fravær på holdet. Det betød, at Brian var en del af det landshold, som vandt EM i 1992. Det var Michael ikke. Brian Laudrup debuterede på landsholdet som 18-årig i 1987 mod Tyskland og stoppede endeligt sin landsholdskarriere efter nederlaget til Brasilien i kvartfinalen ved VM 1998.
[redigér] Brødrene Sand
Ebbe Sand (f. 1972) og Peter Sand (f. 1972) – Ebbe Sand har haft en stor karriere som fast førsteangriber på A-landsholdet i en årrække (66 kampe, 22 mål) og klubmæssigt i Brøndby IF (135 ligakampe og 69 mål) og siden Schalke 04. Ebbe Sand indledte sin professionelle karriere som målscorende midtbanespiller i Brøndby, før klubben med stor succes rykkede ham frem som hårdtarbejdende angriber. Ebbe Sand har stadig topscorerrekorden i Superligaen med 28 scoringer på en sæson (1997/98) og har også været delt topscorer i Bundesligaen med 22 scoringer sæsonen 2000/2001, hvor han også blev kåret som turneringens bedste spiller. Han er blevet kåret som årets bedste spiller i Danmark 1998 og 2001. Efter sæsonen 2000/2001 blev Ebbe Sands handelsværdi på det europæiske spillermarked vurderet til cirka 140 mio. kr., og mange af verdens største klubber var interesseret i at ansætte ham, men han valgte at blive i Schalke 04. Her blev han til gengæld en legende og klubbens populæreste spiller i moderne tid. Der blev på en enkelt efterårssæson solgt 25.000 trøjer med hans navn og spillernummer (11) på ryggen. Populariteten skyldtes ikke alene loyaliteten over for klubben og hans mange mål, men også hans altid flittige og nøgterne arbede på banen, hans hengivenhed over for klubbens fans og måske også det mere private forhold, at han i sin tid i klubben blev oppereret for testikelkræft, men kom sig hurtigt og siden blev far til ti sønner. Gennem sine 7 sæsoner i klubben spillede Ebbe Sand 271 kampe og scorede 102 mål. Med Ebbe Sand på holdet blev klubben pokalmestre i 2000/01 og 2001/02, de to første titler i mange år.
Ebbe Sands stærkeste kvalitet som fodboldspiller var hans hovedspil, som ikke fandtes bedre i Bundesligaen, men han var en teknisk og taktisk komplet spiller uden svage sider. Derfor scorede han alle typer af mål. Han var dog ingen klassisk dribler, og hans skudstyrke fra distancen var ikke favoritvåbenet. Som tidligere midtbanespiller var han meget stærk i kombinationsspillet ude på banen og ikke mindst foran og i modstandernes målfelt, hvor han på landsholdet havde et eksemplarisk samarbejde med især angrebskollegaen Jon Dahl Tomasson.
Ebbe Sand scorede et af de smukkeste mål under VM-slutrunden 1998 i ottendedelesfinalen mod Nigeria. Efter en lille dribletur vipper Michael Laudrup bolden over afrikanernes forsvarskæde med et lob med ydersiden af foden mens han fikserer modspillerene ved samtidig selv at kigge i en anden retning. Synkront løber Ebbe Sand i dybden mellem to forsvarere, header bolden skråt fremefter, forbi endnu en modstander, får den igen under kontrol og udplacerer målmanden med et fladt skud ved den nærmeste stolpe fra 10-12 meter. Det er samtidig det mål i VM-historien, som en indskiftet spiller har scoret hurtigst efter sin indskiftning, nemlig 16 sekunder.
Den enæggede tvillingebroder Peter har haft stor succes på midtbanen i FC Midtjylland og i FC Sønderjyske, hvor han scorede mange mål, især på hovedstød, hvor han ligesom broderen har et særligt talent. Han har også spillet i engelske Barnsley FC, i norske Stabæk og i danske AGF, hvor han som spillende hjælpetræner har fortsat sit virke som målscorende midtbanespiller. Han er en teknisk solid og fysisk og taktisk stærk midtbanespiller, som kan bruges mange forskellige steder på banen. Dog udnyttes hans spidskompetance i hovedspillet bedst centralt i banen og i de to målfelter, ikke på kanterne. Begge de enæggede tvillinger har en uddannelse som ingeniør.
[redigér] Brødrene Jensen
Niclas Jensen (f. 1974) og Daniel Jensen (f. 1979) – Begge spillere er etablerede landsholdspillere. De er begge teknisk stærke, nærkampstærke og har god skudstyrke. Storebroderen, Niclas spiller venstre back, mens Daniel trives bedst på den centrale eller den forreste midtbane. Niclas har spillet i Lyngby FC, PSV Eindhoven, FC København, Manchester City, Borussia Dortmund og Fulham FC, men har i alle sine udenlandske klubber haft problemer med at få fast spilletid på førsteholdet. Ikke desto mindre har han bibeholdt sin plads i landsholdstruppen. Han har (pr. november 2006) spillet 54 landskampe.
Lillebror Daniel Jensen har spillet i SC Heerenveen, Real Murcia CF og Werder Bremen. Efter pæn succes i hollandsk og spansk fodbold har han haft et blandet ophold i Tyskland med periodevis storspil og tilsvarende lange perioder som ‘bænkevarmer’ og indskiftningsspiller. Han har (pr. november 2006) spillet 25 landskampe og scoret 1 mål.
[redigér] Brødrene Jørgensen
Martin Jørgensen (f. 1975) og Mads Jørgensen (f. 1979) – Begge brødre indledte den professionelle karriere i AGF. Storebror Martin skiftede i 1997 til italienske Udinese, hvor han hurtigt blev stamspiller. Han har oftest spillet på den offensive midtbane, gerne i venstre side, hvorfra han præsteret mange målgivende afleveringer til de centrale angribere. Hans styrke er driblingerne og pasningsspillet inden for et lille område. Hans svagheder synes at være fysikken (han har gennem hele karrieren været stærkt plaget af skader), hovedspillet og skudstyrken. I 2004 skiftede han til Fiorentina. Han har (november 2006) opnået 76 A-landskampe og scoret 12 mål.
Lillebroderen Mads skiftede med stor succes til Brøndby IF, forsøgte sig derefter uden held i italienske Ancona og siden norske Stabæk, hvorefter han vendte tilbage til Brøndby, hvor han fra begyndelsen har været stærkt plaget af skader. Hans styrker ligner broderens. Dog er han, modsat Martin, også udstyret med et ganske godt skud fra distancen, ligesom hans spil synes en anelse mere fysisk betonet. Han er (november 2006) noteret for 1 A-landskamp.
[redigér] Brødrene Johansen
Martin Johansen (f. 1972) og Michael Johansen (f. 1972) – De enæggede tvillingebrødre indledte karrieren sammen i KB og blev sammen kåret som Årets U/19-talent i 1990. De fortsatte sammen i fusionsklubben FCK, som de med sprudlende spil hjalp til den legendariske 6-2-sejr over FC Bayern München. Brødrene spillede meget ens, var begge meget driblestærke og målfarlige. De havde lynhurtig spilopfattelse og blik for medspillerne. Deres pasningsspil og dybdeafleveringer var i særklasse og især, når de optrådte på holdet samtidig, var de farlige for ethvert forsvar. Deres blik for hinanden og løb i forhold til hinanden er ikke set bedre i dansk fodbold. De styrkede hinanden på banen. Til gengæld havde ingen af dem det fysiske spil som den største styrke. De blev begge ofte udsat for den forsmædelse, at modstandernes tilskuere i kor råbte av-av-av, når de lå og ømmede sig på grønsværen som følge af modstandernes tacklinger. Da de klubmæssigt blev skilt ad, faldt deres niveau en anelse. Begge fortsatte karrieren i engelsk fodbold. Her havde Michael størst succes gennem tre sæsoner i Bolton. Michael spillede som oftest højre midtbane, mens Martin fungerede bedst som angriber eller forreste midtbane, lige bag spidsangriberen. Begge er noteret for en A-landskamp.
[redigér] Brødrene Thychosen
Ulrich Thychosen (f. 1956) og Steen Thychosen (f. 1958) – Thychosenbrødrene var driblestærke og teknisk veludviklede offensivspillere fra Vejle i 1970’erne og 80’erne. De indledte karrieren i Vejle FC, som er ”lillebror” i forhold til byens store klub Vejle Boldklub. Lillebroderen Steen spillede i Vejle FC, Vejle Boldklub, Borussia Mönchengladbach, Racing White, Lausanne Sports og til sidst igen Vejle Boldklub. Han opnåede 2 A-landskampe.
Storebroderen Ulrich fik 3 A-landskampe i en karriere, som var stærkt plaget af knæskader.
[redigér] Brødrene Gravesen
Thomas Gravesen (f. 1976) og Peter Gravesen (f. 1979) – Thomas Gravesen har spillet professionel fodbold i Vejle Boldklub, Hamburger SV, Everton FC, Real Madrid CF og Celtic FC. Han har tidligt i sin karriere spillet libero, men er siden rykket op på den centrale midtbane. I Everton blev han med succes benyttet i en offensiv rolle, mens han i Real Madrid fik en større defensiv forpligtelse på midtbanen, hvilket ikke fik det bedste frem i hans spil. I Celtic indtager han samme plads på banen, som han gjorde i Everton. Hans styrker er en aldrig svigtende teknik, en fremragende spilopfattelse, gode lange skift, gennembrud midt for mål, nærkampstyrken og en brugbar skudstyrke fra distancen. Svaghederne er hurtigheden, et til tider for omstændeligt og indirekte spil og et temperament, som har givet mange advarsler, udvisninger og karantænedage. Han nåede at spille 66 landskampe og score 5 mål, inden han valgte at stoppe på det danske landshold 2006.
Lillebror Peter Gravesen har spillet i Vejle (i den sidste periode som anfører) frem til skiftet til Herfølge 2004. I den første del af karrieren var han ofte ukampdygtig som følge af skader. Han spiller i centerforsvaret, men er målfarlig, når han går med frem. Efter en disciplinærsag skiftede han 2006 til islandsk fodbold.
[redigér] Brødrene Løvenkrands
Tommy Løvenkrands (f. 1974) og Peter Løvenkrands (f. 1980) – Brødrene Løvenkrands indledte begge fodboldlivet som lynhurtige fløjspillere i AB. De fortsatte begge karrieren i skotsk fodbold, hvor lillebroderen, Peter, fik størst succes i Glasgow Rangers, hvor han de første år gjorde lykke som fløjspiller, men i sin sidste sæson blev rykket frem som angriber med stor succes. Han fik 89 kampe for klubben og scorede 37 mål. Herefter blev han solgt som angriber til tyske FC Schalke 04. Han har (pr. november 2006) spillet 17 A-landskampe og scoret 1 mål.
Storebroderen, Tommy, vendte fra skotsk fodbold hjem til Danmark, hvor han fik ansættelse hos Esbjerg FB. Her har han spillet mange forskellige pladser på holdet, men blev efterhånden omskolet til forsvarsspiller, især i centerforsvaret. I de indendørs vinterturneringer har han spillet målmand. 2006 skiftede han til Sønderjyske.
[redigér] Brødrene Hemmingsen
Michael Hemmingsen (f. 1967) og Carsten Hemmingsen (f. 1970) – Den ældste af de fynske brødre har spillet hele sin professionelle karriere i Odense Boldklub, hvor han i en lang årrække har været styrmanden i det centrale forsvar. En stærk fysik, en god taktisk forståelse og et køligt overblik har været kombineret med en rigtig god sparketeknik.
Lillebroderen Carsten har også tilbragt det meste af karrieren i OB, men har også prøvet lykken i FCK og AB. Han har her fungeret som en fysisk kontant midtbanefighter. Han indtager tredjepladsen på listen over spillere med flest advarsler i dansk superligafodbold. Han har fået 62 gule kort i 260 kampe. Carsten Hemmingsen er noteret for 1 A-landskamp.
[redigér] Brødrene Laudrup 2
Mads Tunø Laudrup (f. 1989) og Andreas Retz Laudrup (f. 1990) er sønner af Michael Laudrup. De kan meget vel blive det næste brødrepar i dansk topfodbold. Det har begge haft debut på DBU's landshold i deres respektive aldersklasser. Mads Laudrup har i en alder af 17 år haft sin debut på FCK's førstehold. Han er en løbestærk fighter på den centrale midtbane. Andreas Laudrup er ligeledes midtbanespiller og har været til prøvetræning i Ajax Amsterdam. Han er tilknyttet Lyngby Boldklub.
[redigér] Øvrige brødrepar i dansk fodbold
- Marc Rieper (f. 1968) og Mads Rieper (f. 1973)
- Kenneth Kastrup (f. 1966) og Jimmy Kastrup (f. 1966)
- Lars Hermansen og Chris Hermansen (f. 1975)
- Ole Bjur (f. 1968) og Jan Bjur (f. 1965)
- Christopher Poulsen (f. 1981) og Thomas Poulsen (f. 1972)
