Christoffer Wilhelm Eckersberg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christoffer Wilhelm Eckersberg (2. januar 1783–22. juli 1853) blev født i landsbyen Neder Blåkrog i Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Eckersberg lagde grunden til den danske guldalders malerkunst. Hans elever hørte til denne periodes ypperste kunstnere, for eksempel Christen Købke, Martinus Rørbye, Wilhelm Bendz og Constantin Hansen.
Efter konfirmationen kom han i malerlære hos maleren Jes Jessen i Åbenrå og fortsatte 17 år gammel i malerlære hos Joh. Jac. Jessen i Flensborg, hvor han blev svend i maj 1800. Han blev i 1803 optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi og var elev hos Jacques-Louis David, Paris, 1811–1812.
Han udnævntes i 1818 til professor ved Kunstakademiet. I 1819 fik han af Admiralitetet adgangstegn til Holmen (Gammelholm), så han fik mulighed for at dyrke sin store passion for skibe.
Når orlogsgasterne om sommeren svømmetrænede på Holmen, var de – som det altid havde været skik ved militær badning – ikke iført overflødige trusser men derimod klædeligt adamskostume. Eckersberg fik derved en ellers usædvanlig lejlighed til at betragte fuldkommen nøgne mænd og kunstnerisk vurdere deres legemsbygning. Han kunne således vælge de nøgenmodeller, som han havde brug for til sine malerier med antikke motiver. På en tid, da man ikke kendte til fotografering, og kun de velhavende havde råd til at lade sig portrættere, var nybodergutterne villige nok til at lade sig afmale uden tøj på – og endda få modelhonorar.
Eckersberg var direktør for Kunstakademiet 1827–1829. Han døde den 22. juli 1853 i København og er begravet på Assistens Kirkegård.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Liv
[redigér] Opvækst og tidlig uddannelse
I 1786 flyttede hans familie til Blans, en landsby nær Alssund, hvor han nød at tegne billeder af det omgivende landskab og at sejle i sin fars båd. Efter sin konfirmation begyndte han sin uddannelse til maler under kirke- og portræt-maleren, Jes Jessen i Aabenraa (1797-1800). Han fortsatte sin uddannelse som 17-årig under Josiah Jacob Jessen i Flensborg, hvor han blev elev i maj 1800. Han havde dog ambition om at komme på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.
[redigér] Uddannelse ved akademiet
Mens han stadig var i lære, fremstillede han gode tegninger og malerier. Da han havde skaffet sig nogle penge, inklusiv finansiel støtte fra lokale bekendte, ankom han til Københavns Toldbod den 23. maj 1803. Han blev optaget på Akademiet (uden betaling) i 1803 og studerede her under Nicolai Abraham Abildgaard blandt andre.
Han gjorde gode fremskridt, malede historiske malerier, portrætter og landskaber. Konflikter mellem ham og Abildgaard hæmmede hans succes, og han vandt ikke akademiets store guldmedalje før 1809, efter Abildgaards død. Han måtte også arbejde som håndværker, og han lavede tegninger til kobberstik.
Selv om han fik løfte om et rejsestipendium sammen med guldmedaljen, fik han faktisk ikke midlerne før i 1812. 1. juli 1810 giftede han sig mod sin vilje med E. Christine Rebecca Hysing for at legitimere en søn, Erling Carl Vilhelm Eckersberg. Erling fulgte siden i sin fars fodspor med en uddannelse ved akademiet og en karriere som kobberstikker.
[redigér] Studierejser
Ivrig efter at rejse, ikke kun i studieøjemed, men også for at komme bort fra realiteterne i sit ægteskab, traf han aftaler, der kunne give ham den finansielle støtte, der gjorde det muligt for ham at rejse. 3. juli, få dage efter brylluppet, begyndte han sine udlandsrejser. Sammen med Tønnes Christian Bruun de Neergaard, som var forfatter, kunstelsker og hans finansielle støtte, tog han via Tyskland til Paris. Her studerede han under nyklassicisten Jacques-Louis David i årene 1811-1812. Han forbedrede sine evner til at male menneskekroppen, og fulgte sin lærers opfordring til at male efter naturen og Antikken for at finde sandheden. Det var her, han udviklede et livslangt venskab med sin bofælle i Paris, Jens Peter Møller og med gravøren Johan Frederik Clemens, Jens Juels samarbejdspartner.
Efter to år rejste han videre via Firenze til Rom, hvor han fortsatte sine studier i årene 1813-1816. Han arbejdede på at forbedre sine evner som historiemaler og nød at male små billeder af det lokale liv og landskab. Han boede der i tre år blandt en stor gruppe kunstnere, med Bertel Thorvaldsen som det kulturelle overhoved. Eckersberg og Thorvaldsen udviklede et nært og varigt venskab, og mesteren tjente også Eckersberg som en god rådgiver. Eckersberg malede et af sine bedste portrætter - af Thorvaldsen - i Rom i 1814; det blev givet til Kunstakademiet. Livet i Rom bekom ham godt, og han lod sig påvirke af det stærke lys under de sydlige himmelstrøg. Han producerede et stort antal værker i de år, deriblandt nogle exceptionelle landskabsbilleder.
Hans skilsmisse blev endelig, mens han var bortrejst, og 2. august 1816 vendte han tilbage til Danmark.
[redigér] Akademisk karriere
Kort efter sin tilbagevenden til Danmark blev han i oktober 1817 medlem af Akademiet, som ved den lejlighed modtog et billede, inspireret af myten om Baldurs død. 8. februar 1817 blev han gift med Elisabeth Cathrine Julie Juel, datter af Jens Juel, den kendte portrætmaler og professor ved Akademiet. De fik to sønner og fire døtre, før hun døde i 1827.
Han blev udnævnt til professor ved akademiet i 1818, da han havde ansøgt om det professorat, der var blevet ledigt ved Abildgaards død i 1809. Akademiet havde ventet med at besætte stillingen, indtil Eckersberg var vendt tilbage til Danmark fra sine studierejser, skønt man havde ansøgninger fra Abildgaards disciple Christian Fædder Høyer, Christian Gotlieb Kratzenstein-Stub og J.L. Lund. Det endte med, at akademiet ikke kun udnævnte Eckersberg, men også Lund.
Et år efter Elisabeths død i 1827 giftede han sig med hendes søster Susanne Henriette Emilie Juel, med hvem han også fik flere børn.
Han var leder af akademiet fra 1827 til 1829. Hans syn svigtede mod slutningen af hans liv, og han måtte opgive at male. Han døde i København af kolera 22. juli 1853 under den store epidemi og er begravet på Assistens Kirkegård.
[redigér] Værker
Han fik bestilling på en serie historiemalerier til Christiansborg Slot og på nogle alterstykker. Hans bedst kendte værker er portrætterne af den københavnske middelklasse, såsom "Det Nathansonske Familiebillede" fra 1818, og det officielle portræt af Frederik VI. På trods af hans evner i den genre var hans karriere som portrætkunstner kort på grund af den konkurrence, han mødte fra den dengang populære Christian Albrecht Jensen.
Marinebilleder var en anden genre, han dyrkede med stor interesse. Han havde en lidenskab for skibe, og han sejlede i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen så langt som til den Engelske Kanal i en alder af 56. Oplevelsen af at sejle på det åbne hav gav en ny dimension til hans marinemalerier, som indtil da havde været statiske afbildninger. Nu var der langt mere opmærksomhed på bevægelse, naturligvis især i bølgerne.
Hans største bidrag til malerkunsten var dog det, han ydede i sin egenskab af professor ved akademiet. Han revitaliserede undervisningen ved at tage studerende med ud i marken, hvor de kunne øve sig med at male efter naturen. Således var det ham, der introducerede direkte studier af naturen i dansk kunst. Han opfordrede også sine studerende til at udvikle deres egne talenter og deres egen stil. Blandt hans studerende var Wilhelm Bendz, Albert Küchler, Christen Købke, Vilhelm Kyhn, Jørgen Roed, Martinus Rørbye, Holger Roed, Constantin Hansen, Wilhelm Marstrand, Adam August Müller, Matthias Heinrich Elias Eddelien, Emanuel Larsen, Niels Carl Michaelius Flindt Dahl, Anton Laurids Johannes Dorph.
Han udviklede en voksende interesse for perspektiv gennem sit marinemaleri. Han skrev en afhandling om emnet, "Linearperspektiv anvendt paa Malerkunsten" 1841 og gav forelæsninger om emnet ved akademiet. Han lavede nogle små skitser, som kombinerer observationer af dagliglivet med klassiske, harmoniske principper for komposition og som gav inspiration til den karakteristiske måde, hvorpå guldaldermalerne portrætterede det almindelige dagligdagsliv.
Med ham selv som motiv findes et selvportræt fra 1803, en buste af ham af Thorvaldsen fra 1816 og et portræt malet af Marstrand fra 1836.
