Christen Kold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christen Kold (født 29. marts 1816, død 6. april 1870) var en dansk lærer, der var en pioner indenfor højskole- og friskolebevægelsen.
Han var søn af en skomager, Mikkel Christensen Kold, fra Thisted.
I 1831 startede han som omgangslærer i Fårtoft lidt øst for Thisted. Kort efter blev han huslærer på gården Kovstrup i Sønderhå i Midtthy, hvor han underviste proprietærens børn. I nabosognet Snedsted gik han herefter på semniariet.
En anden påvirkning kom fra datidens gudelige vækkelser gennem bekendtskabet med lægprædikanten Peder Larsen Skræppenborg. For Kold gjaldt det, at der skulle være frihed i skole- og trosspørgsmål. Det bragte ham i modsætningsforhold til den offentlige skole og forhindrede ham i en årrække i at få ansættelse som lærer. Han nægtede at lære eleverne Balles Lærebog udenad. I stedet gjorde han den mundtlige fortælling til den vigtigste metode i undervisningen.
Da han ikke kunne få arbejde som lærer i Danmark, levede han fra 1842 til 1847 i Smyrna i Tyrkiet. Da han kom hjem fik han ansættelse som huslærer hos den grundtvigske pastor C.F. Hassenfeldt i Holmsland præstegård i Vestjylland, hvor han kunne udfolde sine skoletanker i undervisningen af præstens børn.
Han åbnede i 1851 Danmarks første højskole i Ryslinge på Fyn og i 1852 Danmarks første friskole. Han var påvirket af N.F.S. Grundtvig, og førte i praksis Grundtvigs skoletanker ud i livet.
I 1850 beskrev Kold sine skoletanker i Bogen om Børneskolen.
Kold var i sin levetid direkte involveret i oprettelse af omkring 100 friskoler på Fyn og Sjælland.
Han er begravet på Dalum kirkegård.
 |
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
