Carl Barks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Carl Barks (27. marts 1901 - 25. august 2000) var en berømt tegner og forfatter dels hos Walt Disney Companys tegnefilmafdeling, dels hos forlag, der lavede tegneserier for Walt Disney Company.

Barks begyndte at arbejde for Disney Company i 1935, et år efter Anders Ands debut. Han var bl.a. med i andeteamet bestående af instruktøren Jack King og ham selv som assistent og in-betweener plus Chuck Couch, Harry Reeves og Jack Hannah og derfor med til at lave tegnefilm som Donald's Nephews (1938), Donald's Cousin Gus (1939), Timber (1941), The Vanishing Private (1942) og The Plastics Inventor (1944).

Frustreret over arbejdsbetingelserne hos Disney, stoppede Barks hos dem i 1942. Barks fandt senere arbejde hos Western Publishing, hvor han fra starten havde håbet på selv at skabe nye figurer, men han var blevet bedt om kun at lave Anders And-tegneserier. Han lavede dog i starten en række serier med Barney Bear, en bjørn med det samme koleriske temperament som anden.

Barks producerede serier i de næste tre årtier. Foruden at give Anders And en mere behagelig og lige knapt så hidsig personlighed, omgav han ham med en række excentriske og farverige figurer som Joakim von And – den rigeste and i verden, Fætter Højben – Anders' ufatteligt heldige fætter, opfinderen Georg Gearløs, Bjørne-banden, troldkvinden Hexia de Trick, og Grønspætterne – den verdensomspændende spejder-organisation. Han "opdagede" også grundstoffet bombastium.

Folk, som arbejder hos Disney eller dets licenshavere, gjorde det førhen generelt i anonymitet; historierne bar kun Disneys navn og et kort identifikationsnummer. Alligevel fandt folk snart ud af, at mange af historierne var skrevet af én person, som de begyndte at kalde "Den Gode Tegner". Senere blev det opdaget, at Den Gode Tegner i virkeligheden var Carl Barks. I dag er det dog mere regelen end undtagelsen, at Disney-tegnere og -forfattere krediteres i bladene.

Barks' historier var populære ikke kun blandt børn, men også blandt voksne. Til trods for, at Barks kun har rejst meget lidt, har han ladet sine ænder rejse hele kloden rundt til de mest mærkelige og afsides steder.

Carl Barks gik på pension i 1966, men han fortsatte med at skrive en del historier for Western. Han begyndte at lave oliemalerier med scener fra sine historier, og de begyndte hurtigt at blive mange penge værd.

Carl Barks døde den 25. august 2000.

I Danmark var han hovedleverandør af andehistorier fra det første nummer af Anders And & Co. i 1949 til 1963, hvor andre andetegnere gradvis overtog pladsen. Takket være hans store popularitet er hans historier så genoptrykt i senere numre, og aldrig tidligere oversatte historier er blevet trykt. Tillige er flere af hans lange andehistorier udgivet som Solohæfter og Månedshæfter fra Egmont Serieforlaget.

Som den eneste udlænding blev Carl Barks en del af den danske kulturkanon i 2006 med den lange historie Anders And og Den Gyldne Hjelm.

[redigér] Bibliografi

• Michael Barrier, Carl Barks and the Art of Comic Book, USA 1981, kan findes på Inducks.
• Donald Ault, Carl Barks Conversations, University Press of Mississippi, Jackson (Mississippi) 2003, kan findes på Inducks. Aults bog indeholder samtlige interviews som Barks har gevet mellem 1962 og 2000 (Thomas Andrae, Michael Barrier, Bill Blackbeard, E. B. Boatner, Glenn Bray, Paul Ciotti, Sébastien Durand, Bob Foster, Didier Ghez, Stephen Gong, Leonardo Gori, Bruce Hamilton, Gottfried Helnwein, Markku Kivekas, Michael Naiman, Bill Spicer, Francesco Stajano, Klaus Strzyz, Edward Summer, Erik Svane, Don Thompson, Maggie Thompson, Malcolm Willits, Nicky Wright, og Lynda Ault).
• Liste af Carl Barks interviews og artikler i den internationale presse

[redigér] Eksterne henvisninger

• Carl Barks' samlede værker
• Carl Barks
• Carl Barks oliemalerier
• Carl Barks biografi og citater af Erik Svane
• Video clip with Carl Barks

Artiklen om Carl Barks kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.