Bygholm
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bygholm er en hovedgård i Horsens Klostersogn Nim Herred.
Den var oprindelig et kongeligt slot, antagelig opført af Erik Menved efter en bondeopstand i 1313. Bygholm var hjemsted for en kongelig lensmand. Den kendteste lensmand på Bygholm var alkymisten Erik Lange, under hvem gården forfaldt. Derfor og muligvis efter en brand på Bygholm i begyndelsen af 17. århundrede flyttede lensmanden til Stjernholm, hvorefter lenet fik navn. Bygholm blev ladegård til Stjernholm og blev tillige med denne gård 1661 af Frederik 3. tilskødet Hamborgeren Peder von Ufelen, der 1670 solgte den til Joachim Werner Bülow, der genopførte Bygholms hovedbygning - dog ikke den nuværende, der er bygget 1775 - og atter fik den oprettet til hovedgård. I haven er der et voldsted, hvor det oprindelige Bygholm menes at have ligget.
Bygholm Gods er på 233 hektar, og selve gården fungerer idag som hotel, avlsbygningerne huser Forskningscenter Bygholms Afdeling for Jordbrugsteknik, der hører under Danmarks JordbrugsForskning. På jordarealerne afholdes blandt andet dyrskue og kræmmermarked.
[redigér] Ejere af Bygholm:
- (1313-1661) Kronen
- (1661) Peder von Ufelen / Dominicus von Ufelen / Johan von Ufelen
- (1661-1670) Peder von Ufelen
- (1670-1697) Joachim Werner von Bülow
- (1697-1705) Jørgen von Rantzau
- (1705-1719) Theodosius von Levetzow
- (1719-1763) Anna Margrethe Brockenhuus gift von Levetzow
- (1763) Frederik von Levetzow
- (1763-1766) Sophie von Eyndten gift von Levetzow
- (1766-1809) Lars de Thygeson
- (1809-1830) Niels Emanuel de Thygeson
- (1830-1835) Kronen
- (1835-1889) August Theodor Schütte
- (1889-1915) Ludvig Theodor Schütte
- (1915-1918) Ludvig Theodor Schüttes dødsbo
- (1918-) Horsens Kommune
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
