Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Blokbøger kaldes særlig bøger fra tiden før bogtrykkerkunstens opfindelse, der er fremstillede ved xylografisk tryk. Man udskar bogstaver og billeder i træklodsen og aftrykte det hele (efter at have sat brun farve på klodsen) på fugtet papir ved gnidning med en børste eller lignende. Bogen dannedes ved at bladene, der kun var trykte på den ene side, sammenlimedes. Det var mest opbyggelsesbøger, som Speculum humanæ salvationis, Ars moriendi, Biblia Pauperum og deslige. Endnu efter den egentlige bogtrykkerkunsts opfindelse brugte man at trykke enkelte bøger xylografisk, navnlig den lille latinske grammatik, der går under navnet Donat.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
