Bjarne Riis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bjarne Riis (født 3. april 1964 i Herning) var cykelrytter og er nu holdejer af det danske cykelhold Team CSC eller Riis Cycling A/S. Han er far til fem drenge, tre af disse har han sammen med den tidligere håndboldspiller Anne Dorthe Tanderup. De to andre er fra et tidligere ægteskab med Mette Riis.

Fik tilnavnet Ørnen fra Herning

Indholdsfortegnelse

1 Cykelkarriere
- 1.1 Karriere som cykelrytter
- 1.2 Karriere som holdejer
2 Litteratur
3 Eksterne henvisninger

[redigér] Cykelkarriere

[redigér] Karriere som cykelrytter

I 1992 fik Rolf Sørensen Bjarne Riis over på det italienske hold Ariostea med sportsdirektør Giancarlo Ferretti.

Bjarne Riis kom første gang på alle danskeres læber, da han under Tour de France i 1993 vandt en etape til Châlons-sur-Marne. Han erobrede også den prikkede bjergtrøje, som han dog måtte aflevere allerede den følgende dag. At Bjarne Riis fik den prikkede trøje, fik Jesper Skiby til at udbryde "Hva fa.... har Riisen fået mæslinger". Han kørte sig til en placering i det samlede klassement som nummer fem, hvilket på det tidspunkt var bedste danske resultat. Den tidligere rekord tilhørte Leif Mortensen, der som sit bedste havde en samlet sjetteplads.

I 1994 blev Bjarne Riis syg, hvilket gjorde at han tabte mange minutter på en enkelt bjergetape. Han vandt dog en meget flot etape senere i løbet ved at køre i udbrud og senere stikke af fra de andre på flad vej og køre solo i ca, 30 km med et stærkt felt jagende efter. Han vandt med få sekunder. Han endte som nummer 14 i den samlede stilling i løbet.

I 1995 var Bjarne Riis den første dansker som kom på podiet i Paris. Han sikrede sig en samlet 3. plads efter den femdobbelte vinder Miguel Indurain. Det var i denne Tour at han lagde grunden til sejren i 1996, dels ved at finde opskriften på hvordan Indurain kunne slås, dels ved at vinde en meget flot etapesejr i Albi.

Hans største triumf kom da han vandt Tour de France i 1996, hvilket anses for den største præstation inden for dansk cykelsport. Sejren blev grundlagt med den meget flotte etapesejr på Hautecam, hvor han præsterede noget af det flotteste cykelløb der var set længe. Endelig var der en gul trøje der kunne og turde angribe. Efter flere gange at have rykket kraftigt og set at flere af de store navne havde problemer, satte Riis det afgørende ryk ind på et meget stejlt sted, og kun Virenque, Dufaux og Brochard var i stand til at følge med et kort stykke tid. Indurain, Berzin og Olano blev omgående sat, og i følgeskab med Jan Ullrich, tabte de lynhurtigt 45 sekunder. Dufaux, Virenque og Brochard var ikke i stand til at holde hjul på Riis, og snart var Riis i ensom majestæt på vej op mod målet på Hautecam. Dagen efter, på etapen til Pamplona, kørte han Jan Ullrich frem til en samlet 2. plads, ved at distancere feltet med over 8 min. Undervejs kørte Rominger frem til sin løbsdirektør og bad ham om at kontakte Goodefrot, (direkør for Deutsche Telecom), for at få Riis til at sætte tempoet ned, så de ikke blev gjort helt til grin. Riis vandt ikke etapen, men blev nr. 2 efter Dufaux og med Virenque som 3 og Ullrich som 4. I Pamplona gik Riis ind på scenen for at være med til at hylde Indurain, der naturligt nok havde håbet på at kunne vinde i sin hjemby. Denne handling var med til at sætte en streg under det fairplay og sportmanship, som Riis besad gennem hele sin karriere. Ugen før Tour de France startede i 1996, vandt han Danmarksmesterskabet i landevejscykling.

I 1997 vandt han forårsklassikeren Amstel Gold Race, da han kørte solo de sidste mange kilometer ind til mål. I 1997-udgaven af Tour de France forventede Bjarne Riis at genvinde, men det blev i stedet hans unge tyske holdkammerat Jan Ullrich fra Team Telekom, som fik den samlede sejr, mens Bjarne Riis blev nummer 7. Den primære årsag til at det ikke gik som forventet var, at Bjarne Riis pådrog sig et maveonde, formentlig som følge af en fejlmedicinering i forbindelse med en infektion.

i 1998 skulle han køre som hjælperytter for Jan Ullrich, som ville genvinde sejren fra 1997. Det endte dog med at Marco Pantani tog sejren og Bjarne Riis sluttede på en samlet 11. plads. Touren dette år er også blevet døbt "Skandale Touren". Festina holdet blev udelukket grundet doping, og man så Riis i rollen som 'patron de peleton', altså ham der var forbindelsesleddet mellem rytterne og løbsledelsen. I parentes bemærket udtalte Laurent Jalabert sig i meget hårde vendinger om den rolle Riis havde. Touren det år blev afgjort på Col du Galibier, hvor Marco Pantani kørte Ullrich sønder og sammen, selvom Riis forsøgte at hjælpe ham så godt han kunne.

På vej til starten på anden etape af Schweiz Rundt i 1999 ramte Bjarne Riis en kantsten, og styrtede. Efterfølgende skader på albue og knæ medførte, at han aldrig blev i stand til at genoptage sin karriere. Han traf beslutningen om at opgive sin karriere i foråret 2000.

[redigér] Karriere som holdejer

Efter at have opgivet sin karriere i foråret 2000, startede han på en ny fase i sit liv, da han i de følgende år opbyggede det første danske cykelhold i Tour de France. Først med sponsorer fra Jack & Jones, senere CSC/Worldonline, herefter CSC/Tiscali - og nu blot CSC.

De seneste 2 år er det lykkedes ham at vinde protouren med CSC.

[redigér] Litteratur

Drømmeholdet : Historien om CSC / Lars Werge. - Ekstrabladets Forlag, 2005. 328 sider
På den store klinge : Tour de France 1996 / Ellegaard, Lasse & Henrik Jul Hansen. - ISBN: 87-7514-030-6, 1996. 231 sider. - ISBN 87-7514-030-6
Ørnen fra Herning : bogen om Bjarne Riis / Mader, Jørn med forord af Jørgen Leth, og efterskrift af Laurent Fignon. - Hans Reitzel, 1995. 153 sider. - ISBN 87-412-2850-2