Birgit Bjørnvig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Birgit Bjørnvig, lærer, skribent og dansk politiker (Radikale Venstre, Folkebevægelsen mod EF og Junibevægelsen), født i København den 4. januar 1936. Uddannet som lærer, forstander for Samsø Folkehøjskole i en kortere periode. Gift med forfatteren Thorkild Bjørnvig fra 1970.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Lokalpolitiker
Medlem af Samsø kommunalbestyrelse i flere perioder. Oprindeligt valgt af Det Radikale Venstre, senere valgt på en tværpolitisk liste. Har været formand for kommunalbestyrelsens kulturelle udvalg.
[redigér] Landspolitiker
Medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse og formand for partiets miljøudvalg i 1980’erne. Opstillede som radikal folketingskandidat i Århus. Ved valget den 10. januar 1984 blev hun første suppleant for Århus amt. I en kort periode indtrådte hun i Folketinget som stedfortræder for Bernhard Baunsgaard.
[redigér] EU-politiker
Kandidat for Folkebevægelsen mod EF i 1983-84 og 1988-89. Medlem af Europa-Parlamentet 1987-94. Indtrådte i 1987 som afløser for domprovst Jørgen Bøgh. Genvalgt i 1989. Formand (“Chairwoman”) for ”Regnbuegruppen i Europa-Parlamentet” 1989-94. Forsøgte i slutningen af 1992 forgæves at skabe forståelse mellem Folkebevægelsens fløje. Derefter forlod hun Folkebevægelsen for at repræsentere Junibevægelsen i resten af valgperioden. Hun genopstillede ikke i juni 1994. I 2004 tilsluttede hun sig Borgerinitiativet - Ja til Europa.
[redigér] Udgivelser
Birgit Bjørnvig står bag flere udgivelser. Bl.a. i forbindelse med Oprør fra midten og med Samsø som Danmarks energiø.