Bernt Notke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bernt Notke (død 1509) var en nordtysk maler og billedhugger
Den første gang, Bernt Notke omtales i noget dokument, er i Lübeck 14. april 1467, hvor han klagede til byrådet over, at malerlauget chikanerede hans svende, fordi han ikke var medlem af lauget. I den forbindelse fremviste Notke et fødselsbrev (ikke en fødselsattest), udstedt af byrådet i Lassan i Pommern.
Dette betyder ikke nødvendigvis, at Notke var født i Lassan, men kun at han kendte folk i Lassan, der kunne sige god for ham. Det er mere sandsynligt, at han er født i Tallinn, da navnet Notke ikke er usædvanligt hér. Desuden antyder et brev fra 23. august 1468, at Notke var i familie med præsten i Tallinn, Diderik Notken.
Fra 1483 tilbragte han nogle år i Sverige og var en tid møntmester i Stockholm. I 1505 blev han udnævnt til kirkeværge for St. Petri i Lübeck, en stilling der dækkede over at lede kirkens teglværk, der solgte mursten til hele Norden. I 1509 omtales han som død.
Af de værker, der stadig findes, og som med sikkerhed kan tilskrives Notke, er der kun 3 stykker:
- Altertavlen i Århus Domkirke:
- Altertavlen i Helligåndskirken i Tallinn:
- Dele af Triumfkorset i domkirken i Lübeck:
Blandt værker der ofte tilskrives Notke er:
- Dødedansen i Marienkirche i Lübeck ("Døden fra Lübeck", nu forsvundet)
- Gregorsmessen i Mariakirken i Lübeck (nu forsvundet)
- Dødedansen i Nikolajkirken i Tallinn
- Skt. Jørgen og Dragen i Storkyrkan i Stockholm
- Skånefarer-alteret (St. Annen Museum i Lübeck)
[redigér] Kilder/henvisninger
- Erik Moltke, Bernt Notke's Altertavle i Århus Domkirke og Tallinntavlen, bind I + II.
- Erik Moltke, "Lübeck domkirkes triumfkrucifixgruppe er tilskrevet Bernt Notke, - men hvad siger den selv?" Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1976, s. 124-139
- Døden fra Lübeck
- Altertavlen i Århus Domkirke