Bernard Law Montgomery
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Feltmarskal Sir Bernard Law Montgomery (17. november 1887 - 24. marts 1976) var officer i den britiske hær og mest kendt for sin indsats i 2. Verdenskrig. Havde kælenavnet "Monty".
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tiden før 2. verdenskrig
Montgomery blev født i London i 1887. Efter grundskolen blev han optaget på militærakademiet Sandhurst. Efter at have afsluttet sin militæruddannelse blev han i 1908 tilknyttet The Royal Warwickshire Regiment, tjenestegørende i Indien. Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 blev hans regiment flyttet til Frankrig. Han blev alvorligt såret ved slaget om Ypres 13. oktober 1914, men var tilbage ved vestfronten i 1916, hvor han bl.a. deltog i slaget om Somme, 1916. Ved udgangen af 1. verdenskrig havde han opnået rang af oberst.
I 1921 blev Montgomery tilknyttet som stabsofficer til en brigade stationeret i Cork, hvor nogle af de værste sammenstød i den engelsk-irske konflikt foregik. Året før var et af Montgomerys familiemedlemmer blevet dræbt af IRA. På trods af dette optrådte Montgomery, modsat flere af sine engelske kollegaer, yderst korrekt. Noget der trods meningsforskellene affødte respekt hos IRA. Montgomery indså tidligt at konflikten ikke kunne vindes og foreslog derfor i 1923, at irerne fik selvstyre, så de selv kunne bekymre sig om oprøret.
Montgomery blev gift med Elizabeth Carver i 1927. Som oberstløjtnant i Royal Warwickshires 1. bataljon gjorde han i mellemkrigsårene tjeneste i Britisk Palæstina, Ægypten og Indien. Han blev forfremmet til oberst, og blev instruktør ved den britisk-indiske hær, i Quetta i Indien. Han blev ramt af en personlig tragedie, da hans hustru døde i 1937 efter sygdom. Året efter blev han forfremmet til generalmajor (major general), hvor han fik kommandoen over den 8. britiske division i Palæstina.
[redigér] 2. Verdenskrig
Da Storbritannien erklærede Tyskland krig 3. september 1939 efter tyskernes overfald på Polen, havde Montgomery lige overtaget kommandoen med 3. britiske infanteridivision. Montgomery var blandt de 330.000 britiske og franske tropper, som blev evakueret fra Dunkirk i juni 1940
Efter en række forfremmelser fik han i 1942 overkommandoen over den 8. armé, (Ørkenrotterne), i Nordafrika. Det lykkedes Montgomery at presse de tyske styrker under ledelse af feltmarskal Erwin Rommel ud af Ægypten efter slaget ved El-Alamein. Dette slag regnes sammen med slaget ved Midway og slaget om Stalingrad som centrale vendepunkter i krigen.
Montgomery førte an i den allierede invasion af Sicilien i 1943 under kommando af den amerikanske general Eisenhower. Her stødte hans ego også for første gang sammen med den amerikanske pansergeneral George Patton.
Montgomery ledede også den 8. armé under landgangen på det italienske fastland, hvorefter han blev kaldt til England for at deltage i planlægningen af D-dagen, Operation Overlord. Under D-dagen og flere måneder derefter havde Montgomery kommandoen over alle allierede landtropper.
Den tyske værnemagt anså Montgomery for en mindre farlig modstander end Patton, da man mente, at han var overforsigtig og bundet af vaner. Han havde størst succes med velplanlagte angreb med overvældende styrker som ved El-Alamein. En del af hans forsigtighed tilskrives, at han hovedsagelig havde ansvaret for britiske og canadiske styrker. De var færre end de amerikanske styrker og sværere at erstatte ved tab. Forsigtigheden til trods stod han bag én af de mest dristige allierede aktioner under krigen i Europa, operation Market Garden. Ved brug af faldskærmstropper var planen at erobre strategiske broer i Holland for at fremskynde en afslutning af krigen. Planen mislykkedes, da det ikke lykkedes at holde broen over Rhinen i Arnhem.
Med den stigende andel af amerikanske tropper i de allierede styrker i Europa blev det et politisk problem at have britisk overkommando over landtropperne. Ansvaret blev overdraget til Eisenhower, hvilket Montgomery var stærkt utilfreds med. Det var dog aftalt allerede før D-dagen. Som kompensation blev Montgomery forfremmet til feltmarskal (Field Marshal).
Den 4. maj 1945 overgav de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark sig til Montgomery på Lüneburger Heide. Han blev hyldet som Danmarks befrier og blev af kong Christian 10. tildelt Elefantordenen.
Montgomery døde i 1976 og er begravet på Holy Cross kirkegård i Binstead, Hampshire.
[redigér] Citater
"USA har brudt 2. krigsregel, som lyder: gå ikke i krig med dine landstyrker i Asien. Regel nr. 1 er: forsøg aldrig at erobre Moskva. Jeg har selv udviklet disse regler"
[redigér] Kilder
Denne artikel er baseret på en artikel i det engelsksprogede Wikipedia
