Berlingske Tidende
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Berlingske Tidende er Danmarks ældste eksisterende avis. Den udkom første gang 3. januar 1749. I begyndelsen kom avisen to gange om ugen. Først fra 1841 kom den dagligt.
[redigér] Historie
Berlingske Tidende er en af landets ældste aviser. Den kan betragtes som en fortsættelse af de Extraordinair Relationer, som den energiske bogtrykker Joachim Wielandt udgav fra begyndelsen af 1721. Ved hans død gik privilegiet over til hans enke, der imidlertid ikke var i besiddelse af samme forretningsdygtighed som sin afdøde mand. Hun solgte derfor gerne privilegiet med konsistoriums billigelse til den indvandrede mecklenburger, bogtrykkeren Ernst Henrich Berling, i 1748. Fra 1749 fik denne tilladelse til at trykke "de Aviser, danske, tyske, franske og lærde og dertil hørende Notifikationer", som fru Wielandt førhen havde udgivet, "dog skal han være tilforbunden ej at lade noget usømmeligt i Saadanne Aviser indflyde, men saaledes indrette dem, som han det agter at forsvare".
Hovedavisen bar titlen Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender, der var anbragt over det danske våben, omgivet af laurbær- og palmegrene. Den udkom to gange ugentlig i oktav-format, men allerede næste år så udgiveren af hensyn til de mange avertissementer sig nødsaget til at forstørre den, så at den fra nu af indtil 1808 blev udgivet i kvart-format. Den første danske Berlingske Tidende betegner et vendepunkt i den danske presses historie, for med den begyndte først en regelmæssig avisudgivelse, ligesom den til dels var redigeret efter de principper, som endnu følges. Forskellige typer anvendtes, så at det var muligt hurtigt at orientere sig i det forskelligt stof, og spaltede sider ses for første gang. Avisens første del var som den dag i dag helliget den udenlandske politiske korrespondance, derefter fulgte indenlandske provinsefterretninger med den helsingørske sundliste. Endelig kom en fast artikel, der vedrørte hovedstaden og dens liv.
Udnævnelser og hofnyt spillede en vigtig rolle, men man kunne også læse om københavnske foretagender og lokaliteter, f.eks. om Assistenshuset, om mastekranen på Nyholm og om rytterstatuen på Kongens Nytorv. Herefter fulgte lister over fødte og døde, prisnoteringer og til sidst avertissementer, som fortsattes i tillægsbladet Extraordinaire Avertissements. I henhold til det wielandtske privilegium foranstaltede Berling tillige tyske og franske udgaver af sin avis; den første med titlen Kopenhagener Deutsche Post-Zeitungen, den sidste Gazette de Copenhague. Begge bestod dog kun en halv snes år og var vel væsentlig beregnede på de mange indvandrede embedsmænd og håndværkere.
En længere levetid fik derimod Nye Statstidende, der indtil 1802 udkom med fire kvartblade om måneden og var et aftryk af hovedavisens officielle del i forbindelse med udenlandske politiske aktstykker. Kilderne til de udenrigske meddelelser fik Berling mest fra skrevne Hamburg-aviser. 1762 skiftede hovedavisen navn og kom nu til at hedde De til Forsendelse med Posten alene privilegerede kjøbenhavnske Tidender. Da den fra 1808 begyndte at udkomme i folio, forandredes titlen til Den til Forsendelse med de kgl. Rideposter privilegerede Danske Statstidende.
Indførelsen af dampskibe betød at bladet nu hurtigere kunne spredes over hele landet. Fra slutningen af 1820'erne udsendtes det derfor om sommeren i reglen fire gange ugentlig, og fra 1831 som oftest dagligt. Da bladets navn let i udlandet kunne mistydes, som om regeringen var den virkelige udgiver, forandredes 1833 atter vignetten til den nu gældende Den til Forsendelse med de kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissements Tidende.
Fra 1841 udkom bladet regelmæssig dagligt, og fra 1844 både morgen og aften undtagen søn- og helligdage. Samtidig udvidedes formatet og antallet af tillægsblade, og fra april 1913 udkommer det også søndag morgen; fra juli samme år blev der tillige udsendt en middagsudgave. Fra første færd har det hævdet sin stilling som officielt organ. Det har derfor ganske naturlig måttet støtte sig til regeringen og har altid repræsenteret de konservative interesser.
Ved siden heraf har det fortrinsvis stor betydning som avertissementsblad. I bladets vilkår udadtil skete 1903 den forandring, at en særlig Statstidende begyndte at udkomme, i hvilken alle officielle bekendtgørelser ifølge loven skulle meddeles. Denne forandring berørte dog ikke i væsentligere grad bladets karakter, uden for så vidt som det i politisk henseende kom til at indtage en mere uafhængig stilling. Af den lange række af redaktører af Berlingske Tidende skal kun nævnes fire, som i en længere årrække ledede bladet, nemlig P.J. Knudsen (1821-1828), M.L. Nathansen (1838-1858 og 1865-1866), E. Manicus (1873-1897) og Chr. Blangstrup (1902-1913). Den nuværende chefredaktør er Niels Lunde, der har haft posten siden 2002.
Berlingske Aftenavis blev i 1971 til Weekendavisen. I 1982 var Berlingske Tidende i store økonomiske problemer, og efterkommerne af Ernst Heinrich Berling måtte derfor give slip på ejerskabet af avisen. Det Berlingske Officin, der udgiver Berlingske Tidende, blev i 2000 købt af den norske koncern Orkla Media.
I juni 2006 blev Orkla Medias aktiviteter i bl.a. Danmark solgt til britiske Mecom der herefter ejer Berlingske Tidende, BT, Weekendavisen, Erhvervsbladet, Berlingske Lokalaviser og gratisavisen Urban 100 procent. Desuden vil Mecom Group PLC sidde på 92 procent af Århus Stiftstidende og bliver medejer af JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblad, De Bergske Blade og Ritzaus Bureau.
28. august 2006 udkommer Berlingske Tidende i tabloid format.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
