Berkelium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

97	Curium ← Berkelium → Californium
[[]] ↑ Bk ↓ −	Det periodiske system

Udseende
Billede:− Ukendt, formentlig sølv-hvidt eller metallisk
Generelt
Kemisk symbol:	Bk
Atomnummer:	97
Atommasse:	(247) g/mol
Grundstofserie:	Actinider
Gruppe:	Ingen
Periode:	7
Blok:	f
Elektronkonfiguration:	[Rn] 5f⁹ 7s²
Elektroner i hver skal:	2, 8, 18, 32, 27, 8, 2
Kemiske egenskaber
Elektronegativitet:	1,3 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform:	Fast stof
Massefylde:	(alfa) 14,78 g/cm³ (beta) 13.25 g/cm³
Smeltepunkt:	(beta) 986 °C
Varmeledningsevne:	10 W·m^–1K^–1
Magnetiske egenskaber:	Ingen data

Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system. Det er et radioaktivt metal som tilhører actiniderne. Det blev fremstillet ved at bombardere americium med alfapartikler.

[redigér] Karakteristika

I 2004 var berkelium ikke fremstillet i ren form, men det er forudsagt at det er et sølv-hvidt metal som nemt oxideres i luft ved forhøjede temperaturer og som ville være opløseligt i fortyndet syre.

Røntgenspredningsteknikker har været brugt til at identificere forskellige berkeliumforbindelser, som f.eks. berkeliumdioxid (BkO₂), berkeliumfluorid (BkF₃), berkeliumoxyklorid (BkOCl) og berkeliumtrioxid (BkO₃). I 1962 blev der fremstillet synlige mængder af berkeliumklorid. Dette var første gang der blev fremstillet synlige mængder af en ren berkeliumforbindelse.

Ligesom de andre actinider akkumuleres berkelium i knoglevæv. Grundstoffet finder ingen anvendelse udenfor grundforskningen, og spiller ingen biologisk rolle.

[redigér] Historie

Berkelium blev opdaget af Glenn T. Seaborg, Albert Ghiorso, Stanley G. Thompson, and Kenneth Street på Berkeley i december 1949. ²⁴³Bk (halveringstid 4,5 timer) og to neutroner blev fremstillet ved at bombardere ²⁴¹Am med alfapartikler. En af berkeliums længstlevende isotoper blev senere syntetiseret ved at bestråle ²⁴⁴Cm med neutroner.

[redigér] Isotoper

19 radioisotoper af berkelium er blevet karakteriseret, hvoraf de mest stabile er ²⁴⁷Bk med en halveringstid på 1380 år, ²⁴⁸Bk med en halveringstid på >9 år og ²⁴⁹Bk med en halveringstid på 320 dage. De resterende radioaktive isotoper har ahlveringstider der er mindre end 5 dage, hvoraf den for de fleste er mindre end 5 timer.