Autarki
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Autarki betyder selvforsyningsøkonomi. Ganske få lande kan igennem de historiske periode betegnes som autarkiske, men mange lande har igennem forskellige perioder næsten opnået autarki eller stilet imod det.
Autarki går ud på, at handel med andre lande er unødvendig eller slet ikke finder sted. Under Hitler kan Tysklands økonomiske politik betegnes som autarkisk, da den gik ud på at forsøge, at være i stand til at føre krig på trods af blokaderne.
Et eksempel på et ældre autarki er Japan før 1850'erne, men selv i dette tilfælde fandt der handel sted med udenlandske købmænd igennem en enkelt havn på øen Dejima.
Nordkorea er det mest moderne eksempel på autarki, men Nordkorea handler stadig væk en smule med Kina og Japan.