Arveprins
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Fyrster |
|---|
 |
| Kongelige og fyrstelige titler |
| Fyrste - Konge - Kejser - Zar - Storfyrste - Storhertug |
| Dronning - Prins - Kronprins - Arveprins |
| Det danske kongehus |
| Slægten - Tronfølgen - Kongerækken |
| Kategori:Regenters titler |
En arveprins er en tronfølger, som står først i arvefølgen, men som kan risikere at der fødes en nærmere tronarving. 1947-1953 var prins Knud således arveprins og ville være blevet konge, hvis Frederik 9. var død. Han kunne imidlertid ikke være sikker på at arve, for Frederik 9. og dronning Ingrid kunne have fået en søn, som så ville være blevet kronprins.
En anden dansk arveprins var arveprins Frederik (1755-1805), der var søn af Frederik 5., halvbror til Christian 7. og far til Christian 8..
En tredje dansk arveprins var arveprins Ferdinand (1792-1863), søn af arveprins Frederik. bror til Christian 8. og farbror til Frederik 7.. Ved arveprins Ferdinands død i begyndelsen af 1863 blev den senere Christian 9. dansk tronfølger.
Prinserne Knud og Frederik mistede deres placeringer som tronfølgere i henholdsvis 1953 og 1768. Selv om tronfølgen gik over til deres ældre brødres efterkommere, benyttede de tidligere tronfølgere stadig titlen arveprins.
[redigér] Svenske arveprinser
I Sverige (og i Norge 1814-1905) er titlen som arvfurste eller arvprins blevet tildelt kronprinsens ældste søn. De svenske arveprinser, der har overlevet både deres far (kronprinsen) og den regerende konge, er selv blevet konger. Der er dog også eksempler på, at titlen arvprins er blevet givet til andre end kronprinsens ældste søn.
 |
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
