Amfetamin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Amfetaminer er sympatomimetika, dvs. de påvirker det sympatiske nervesystem. Amfetamin blev syntetiseret for første gang i 1887 af den tyske kemiker L. Edeleano, som kaldte det fenylisopropylamin.
Når der i artiklen skrives amfetamin menes der dl-amfetamin (blanding af dextro- og levoamfetamin).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Farmakologi
[redigér] Neurofarmakologi
Amfetamin frigiver store mængder noradrenalin og dopamin i nervevæv ved at omdanne stoftransportørene til åbne kanaler. Amfetamin frigiver også serotonin fra synaptiske vesikler. Ydermere hæmmer amfetamin genoptagelse af noradrenalin og dopamin, som derved får lov til at eksistere i de synaptiske mellemrum i højere koncentration. Dette øger hastigheden og kraften, hvorved nervesignaler afsendes.
[redigér] Fysik
[redigér] Kortsigtede effekter
- Sænket appetit
- Øget sexlyst
- Øget fysisk energi
- Hyperaktivitet
- Forhøjelse af kropstemperatur
- Øget og irregulær puls
- Hovedpine
[redigér] Langsigtede effekter
- Rystelser
- Ændrede sovevaner
- Svækket immunsystem
- Impotens
- Hjerteproblemer
- Faldende nyre/lungefunktion
[redigér] Psyke
[redigér] Kortsigtede effekter
- Eufori
- Øget opmærksomhed
- Hurtig tale
- Øget sociale kompetencer
- Tab af REM-søvn
[redigér] Langsigtede effekter
- Søvnløshed
- Akut psykose, eller i sjældne tilfælde, skizofreni
- Kraftigt øget aggressivitet
- Afhængighed og abstinenser
- Irritabilitet
- Kropsligt ubehag, når stoffet ikke indtages
[redigér] Anvendelse
[redigér] Medicinsk regi
Amfetamin er en syntetisk stimulant, som anvendes til at undertrykke appetitten og derved kontrollere vægt, samt behandle sygdomme som narkolepsi og DAMP. Det amerikanske militær har også anvendt amfetamin (helt konkret dextroamfetamin/dexedrin) som go-pille til militærpiloter. Derudover var amfetamin hyppigt brugt under 2. verdenskrig, hvor det var en almen del af feltrationen til fronttropper. Derudover kan det nævnes, at Hitler var psykisk afhængig af amfetamin, inden han døde i førerbunkeren
[redigér] Rekreativt
Amfetamin anvendes også ulovligt som stimulant, ofte under navnet speed som feststof samt til at øge mental og kropslig koncentration. Derfor er det bl.a. blevet anvendt af lastbilchauffører og studerende.
[redigér] Lovlighed
Besiddelse af Amfetamin, med mindre man har en eksplicit tilladelse af lægemiddelstyrelsen, er ulovligt. Amfetamin findes ikke længere på recept i Danmark (ref. Lægemiddelkataloget)
[redigér] Relaterede stoffer
- Metamfetamin
- Efedrin
- Methylphenidat (ritalin)