Almindelig Syren
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Syren har blade og blomster,
som er lette at genkende. |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Syrén (Syringa vulgaris) er en stor, løvfældende busk eller et lille træ. Vækstformen er opret med grove grene og forholdsvis få sidegrene. Barken er først glat og grågrøn. Senere bliver den grå og furet. De nye skud er helt rette med modsatte, ægformede knopper. Ofte mangler endeknoppen, sådan at skuddet ender med to knopper. Bladene er ovale til hjerteformede og helrandede, lidt læderagtige og helt glatte. Oversiden er friskt grøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i juni, og blomsterne er samlet i store endestillede klaser. De er lyslilla eller (sjældnere) hvide, og de har stærk duft. Frugterne er brune, aflange kapsler. Frøene modner ikke ordentligt i Danmark.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af flere, svære og dybtgående hovedrødder med et tæt grenet og højtliggende filt af siderødder. Fra rødderne eller fra vandrette udløbere kommer der før eller senere adskillige rodskud. Den tåler vind og nogen skygge. Den er nøjsom og kan bruges selv på mager, ikke for tør sandjord. Foretræk - om muligt - sorter, der er podet på Ungarsk Syren, hvor vildskuddene har helt andre blade. Planten tåler kraftig beskæring.
- Størrelse
5 × 4 m (30 × 20 cm/år).
- Hjemsted
Almindelig Syren danner krat og skovbryn på porøs, let og kalkrig jord i Balkanlandene. Især ses den i lyse egeblandingsskove.
- Anvendelse
Syren er egnet som spredt indblanding både i skovbryn, læ- og vildtplantninger, men kan også bruges alene som læplante.
[redigér] Kilde
- Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
