Almindelig Hestekastanje
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Hestekastanje i blomstring.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Hestekastanje er et stort, løvfældende træ med en tæt og højt hvælvet krone. Stammen er kraftig og gennemgående. På ældre træer kan flere hovedgrene dog blive lodrette og stammeagtige. Barken er først rødbrun og glat med store, hesteskoformede bladar. Senere bliver den mørkegrå, og til sidst sprækker den op i store flager. Knopperne er modsatte og særdeles store. Fra det tidlige forår er de klæbrige og glinsende. Bladene er sammensatte og består af 5-7 meget store småblade. De er hver især omvendt ægformede med savtakket rand. Begge sider er friskt grønne. Høstfarven er gulbrun. Blomsterne er hvide med gule pletter i svælget. De springer ud i maj og sidder samlet i store, oprette toppe. Frugterne er nødder, der sidder i piggede kapsler. De spirer meget villigt.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er hjerteformet med flere tykke hovedrødder der når langt ud og ned. Finrødderne er tæt forgrenede. Frugterne er ret giftige, men ædes gerne af drøvtyggerne. Hestekastanje er et meget skyggende træ.
- Størrelse
30 x 15 m (50 x 25 cm/år).
- Hjemsted
Hestekastanje gror i det sydøstlige Europa, hvor den forekommer på kalkbund i fugtige, men sommertørre blandingsskove. Her vokser træet sammen med bl.a. Almindelig Valnød, Almindelig Avnbøg, Almindelig Bøg, forskellige arter af Eg, Navr, Manna-Ask, Kirsebær-Kornel, Weichsel og Slåen.
[redigér] Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
