Almindelig Havre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Havremark med de karakteristiske "bjælder".
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Havre (Avena sativa) er en énårig plante med en tuedannende vækstform. Bladene er linjeformede og bløde i forhold til så mange andre græsser. Over- og undersider er ensfarvet grågrønne. Blomsterne sidder samlet i småaks, der sidder for enden af særlige stængler. De enkelte blomster er reducerede til støvdragere eller støvfang. De blomsterbærende stængler er oprette og hæver sig højt over tuen. Frøene modner godt i Danmark.
- Ikke-synlige træk
Havren er den mest nøjsomme af de fire oprindelige kornarter. Den var oprindeligt et ukrudt i marker med Almindelig Byg (Hordeum vulgare), men man foretrak den for evnen til at klare sig - selv i våde, kolde somre.
- Størrelse
0,25 × 0,25 (25 × 25 cm/år), heri er dog ikke medregnet de op til 1 m lange frøstængler.
- Hjemsted
Almindelig Havre har været dyrket siden bronzealderen, og dens præcise hjemsted kendes ikke. Der findes dog nært beslægtede og meget lignende arter i Kurdistan, hvor også de tre andre kornsorter formodes at stamme fra.
- Anvendelse
Havren anvendes dels som er energirigt foder til heste og dels i form af valsede flager som fødemiddel for mennesker. Havre er meget næringsrig, og havrens proteinkvalitet er højere end de fleste andre kornsorters på grund af et højt indhold af lysin. Havre er især rig på tiamin (B1-vitamin), E-vitamin og K-vitamin samt mineraler som jern, calcium, magnesium, fosfor, zink, kobber og kisel. Havre har det højeste fedtindhold af de almindelige kornsorter. Derfor harsker havre let og bliver uspiseligt.
Havren har en hård ydre celluloseskal som fjernes, før den bruges i madlavning.
Af havre fremstilles bl.a. følgende produkter:
- Havregryn (valset havre)
- Havredrik
- Havregrynskager
- Havreøl (så vidt vides kun i England)
[redigér] Kilde
- vegetaren.dk
