Absalom
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Absalom, en søn af David, var en smuk, statelig mand, afholdt af folket og elsket af sin fader. Da hans søster Tamar blev krænket af deres halvbroder Amnon, lod han denne dræbe ved et gæstebud. Han flygtede og opholdt sig i Geshur i 3 år, til det lykkedes Joab ved list at få David til at kalde ham tilbage og noget senere tilgive ham (2. Sam. 14). Absalom lagde nu an på at vinde kongeværdigheden. Han optrådte i kongelig pragt, smigrede for folket, søgte at vække had til sin fader, og, da alt var forberedt, rejste han en opstand. David måtte hovedkulds forlade sin hovedstad, fulgt af nogle trofaste venner, og Absalom tog den i besiddelse. Men gengældelsen ramte ham snart. David's gamle rådgiver, Achitofel, der havde sluttet sig til Absalom, rådede klogt nok til straks at forfølge David, men Absalom fulgte David's Ven, den listige Husai's råd, at opsætte forfølgelsen, til en større hær var samlet. Det blev hans ulykke: en hær samlede sig nemlig nu om David, og i Efraim's skov led Absalom et nederlag. Han selv blev til sin faders sorg og mod hans befaling dræbt af Joab, mens han i sit lange hår hang fast i en terebinte (2. Sam. 13-18).
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
