Niels Matthias Petersen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Niels Matthias Petersen (24. eller 25. oktober 1791 - 11. maj 1862). I 1845 blev han, egentlig lidt modvilligt, som den første udnævnt til professor i nordisk sprog ved Københavns Universitet, og den stilling fungerede han i indtil sin død. Som videnskabsmand arbejdede han indenfor flere felter. Han var fra barndommen og gennem hele livet en nær og hengiven ven af Rasmus Rask. Det første større betydende værk fra N.M. Petersens hånd kom i 1829-30 og hed Det danske, norske og svenske Sprogs Historie under deres Udvikling af Stamsproget. Han deltog aktivt i en rasende retskrivningsdebat, hvor han kæmpede for ideen om udviklingen af et fælles nordisk skriftsprog. Hans hjertebarn var historien, og her bidrog han med flere betydende værker, og han grundlagde forskningen i stednavne. I kraft af professoratet kom han også til at arbejde med litteraturhistorien, og det fembindsværk som det resulterede i, udkom i årene 1853-61, bliver anset for banebrydende, eller nærmere banesættende, inden for sin genre.
