Johan Nicolai Madvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Johan Nicolai Madvig, dansk klassisk filolog og politiker, født 7. august 1804 i Svaneke, død 12. december 1886 i København.

Madvig, hvis far var byskriver i Svaneke voksede op i små kår. Efter en noget mangelfuld elementærundervisning blev Madvig 1817, et år efter faderens død, ved privat understøttelse sat i stand til at studere. Fra Frederiksborg latinskole, hvis rektor Bendt Bendtsen vakte hans interesse for de klassiske sprog, dimitteredes han 1820 til universitetet med udmærkelse. 1821 tog han, ligeledes med udmærkelse, Anden Eksamen; samme år fik han accessit for en besvarelse af universitetets prisopgave.

Under vejledning af F.C. Petersen, men med stor selvstændighed, kastede han sig over studiet af klassisk filologi; allerede 1825 tog han filologisk eksamen med udmærkelse og disputerede 1826 for magistergraden med værket Emendationes in Ciceronis libros de legibus et Academica (Tekstforbedringer til Ciceros bøger "Om lovene" og "Academica").

Umiddelbart derefter blev han ansat som vikar for professor Thorlacius, der rejste udenlands; 1828 tog han doktorgraden med en afhandling om Ciceros kommentator Asconius, i hvilken han påviste behovet for en sondring mellem Asconius, en filolog på Neros tid, og en langt senere kommentar, der med urette var tilskrevet denne.

Allerede forinden havde han udgivet en række tekstrettelser til to af Ciceros taler mod Verres (Epistula critica ad Orellium, 1828), hvori han viser fuldkomment herredømme over den tekstkritiske metode. I løbet af 1830-1832 gennemgik Madvig en personlig livskrise, der førte ham til at overveje værdien af den klassiske dannelse.

Dette fik ham sat i gang med dybe overvejelser over dannelse som begreb og livsmål, hvilket udmyntede sig i både tekster om dannelse og senere i et langt virke i det lærde skolevæsen. Hans dannelsestanker var et forsøg på at forene den klassiske historiske dannelse med den moderne både sproglige, nationale og naturvidenskabelige dannelse.

[redigér] Politisk virksomhed

Han stod som kultusminister bag skoleloven af 1850 for det lærde skolevæsen, der som den første lov havde den almene dannelse øverst i sin formålsparagraf.

[redigér] Litteratur

Johan Nicolai Madvig: et mindeskrift, I–II, 1955-1963, udg. af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet. Indhold: Povl Bagge, "Levned og politisk virksomhed". Per Krarup, "Forholdet til skolen". Johs. Pedersen, "Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet". Povl Johs. Jensen, "Madvig som filolog". E. Spang-Hanssen, "Madvig og Københavns Universitet".

Larsen, Jesper Eckhardt "J.N. Madvigs Dannelsestanker. En kritisk humanist i den danske romantik" (2002), Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, København.